16 juli 2014

Uforbedret Uorden i Nyboder.

Er det ikke muligt at forandring kan finde sted ved det i Politivennen før påankede i Nyboder? Enden af mange gader især de ud til Borgergade, findes sædvanligvis overtrukket med menneskeekskrementer, og rendestenene er opfyldt med så mange stillestående og forrådnede ting at man ved at passere der forbi på varme dage, indånder lutter mephitisk luft. Beboerne i nærheden er at beklage at de dagen igennem skal leve i en sådan atmosfære. Deres sundhed må ufejlbarlig lide ved det. Man håber dog at de ansvarlige vil tage det i øjesyn hvor tungt det end måtte falde næsen, og endelig fjerne denne uorden.

(Politivennen. Hæfte 5, nr. 62, den 29 Junii 1799, s 979-980)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar