En strafværdig soldat i Rosenborg Have tiltalte torsdag den 20. juni om eftermiddagen mellem kl. 5 og 6 en efter al anseelse anstændig tjenestepige som på en borgers spørgsmål sagde at hun tjente en oboist i Borgergade hvis lille barn hun bar på. Pigen gik skamfuld fra en side til den anden for at undgå en ikke høflighed lovende samtale med denne påtrængende soldat som vedblev at forfølge hende. Da et par spadserende gik forbi, bad hun ham endelig på en sindig måde: De kan jo lade mig gå, jeg har jo ikke talt til Dem, De kender mig jo ikke, og jeg kender slet ikke til Dem. Studsende ved denne høflige og meget rimelig begæring tilstod han straks at han ikke kendte hende, hvilket han dog efter en lille betænkning igen modsagde, blev grov og brugte skældsord, hvortil pigen blot svarede: Lader De mig ikke gå i fred, tager jeg kending på Dem. Han derimod blev hidsig og udøste støjende store trusler, hvilke han upåtvivlelig straks havde fuldført dersom ikke en forbigående havde sagt til ham at han skulle betænke sig og om han ikke vidste at han var strafskyldig blot for sine trusler? Og en anden lod sig forstå at han ville tilkalde en officer som noget fra just gik gennem haven. Nu afstod han vel fra sit forsæt og blev tilbage. Men fræk gentog han nogle gange sine trusler, til når han traf hende igen, hvilket han nok skulle passe.
En honet middelaldrende mand sagde at han ofte havde set denne soldat i haven ved to unge fruentimmer som passer hver sit barn og som den tid holdt selskab med ham, hvad enten han så havde påtrængt dem sit bekendtskab eller ikke. Pigens husbond rådes derfor dels for hendes og dels for sit eget barns skyld (for muligvis kan karlen holde sit løfte, træffe pigen igen bærende på barnet, ved urigtigt slag ramme barnet eller i det mindste slå pigen om, og derved beskadige det) at få opspurgt og afstraffet denne karl som havde sorte hår og var sortladen af middelmådig vækst, ikke før af lemmer, men ellers velskabt, efter anseelse nogle og 20 år, hans udtale indfødt københavnsk, iklædt en sort rund hat, en netsyet ny munderingstrøje med blå rabatter og efter sin stand ganske pyntelig. Husbonden vil formodentlig derved fortjene sig de borgeres tak som lader deres børn bære hen i haven da det samme ellers let kunne ske for dem.
En honet middelaldrende mand sagde at han ofte havde set denne soldat i haven ved to unge fruentimmer som passer hver sit barn og som den tid holdt selskab med ham, hvad enten han så havde påtrængt dem sit bekendtskab eller ikke. Pigens husbond rådes derfor dels for hendes og dels for sit eget barns skyld (for muligvis kan karlen holde sit løfte, træffe pigen igen bærende på barnet, ved urigtigt slag ramme barnet eller i det mindste slå pigen om, og derved beskadige det) at få opspurgt og afstraffet denne karl som havde sorte hår og var sortladen af middelmådig vækst, ikke før af lemmer, men ellers velskabt, efter anseelse nogle og 20 år, hans udtale indfødt københavnsk, iklædt en sort rund hat, en netsyet ny munderingstrøje med blå rabatter og efter sin stand ganske pyntelig. Husbonden vil formodentlig derved fortjene sig de borgeres tak som lader deres børn bære hen i haven da det samme ellers let kunne ske for dem.
(Politivennen. Hæfte 5, nr. 62, den 29 Junii 1799, s 980-982)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar