Politibetragtninger fra Lolland.

En ikke uvigtig genstand for et velordnet politi er opsyn med almuens fornøjelser eller såkaldte lystigheder. Men det forstår sig dette opsyn og den deraf følgende indskrænkning må ikke overdrives, ikke således udvides at den de tærende klasser nærende almue ganske nægtes de selskabelige adspredelser og fornøjelser, disse deres medborgere får rigelig nyde. Kunsten er her som i alt at træffe middelvejen. Hvorvidt vores politianordninger som til dels forbyder, dels indskrænker fastelavnsløben, majsamlinger, sommerriden i by, høstgilder, julelege, krogang, søndagslystigheder, almuefornøjelser som snart alle ved denne Kristus-læren langt overstigede ælde synes at fordre lovgiverenes forsigtighed, hvorvidt siger jeg disse politianordninger har vidst forsigtig at træffe denne middelvej, er en rig materie til en både behagelig og højst nyttig undersøgelser, som man turde kunne vente bedst udført af en eller anden oplyst med landalmuen nøje kendt præstemand. Kun denne gang et par ord om de næsten overalt i Danmark i købstæderne som på landet i svang gående spillegilder, deres skadelige følger og årsagen hertil.

For at få en samlet skilling sættes en fedekalv, et lam, et syskrin, vel også et kostbarere mon som et lommeur eller sådant, en gang imellem også blot en stor hvedekage på terningespil. Spillegildet holdes ofte i tredje mands hus hvorved da både den som sætter sin ting på spil og den der låner sit hus hertil, hjælpes. For spillerne eller gæsterne skal dog have noget at leve af mens der ka

[Artiklen er uafsluttet, idet siderne 984-985 mangler.]

musiks pris så højt de lyster. Øskeligt derfor at dette stadsmusikanternes trykkende monopol straks måtte indskrænkes og med tiden ganske ophæves.

(Politivennen. Hæfte 5, nr. 62, den 29 Junii 1799, s 982-986)