17 juli 2014

Et Par Ord om Vindebyeholt Kroe.

Fru kammerherreinde Retz Thott til Gavnø Lindersvold og Strandegård med Langværge ville forbinde sig publikum om de alvorlig sørgede for at kroen i Vindbyholt både indvendig og udvendig blev sat i den stand som rejsende har ret til at kræve af en gæstgivergård. Den er nu mere lig et herberg for svin end for mennesker. Rejsende er nødt til ikke alene der at bede, men om vinteren endog at ligge natten over da her skal omskiftes med befordring. Men her er lidt at få, og det man får er højst udelikat. Værten er død og hans enke en gammel udlevet kone der intet selv kan nu bestyre, men må lade alt komme an på en søn som nok er bedre skikket til at regere i stalden end i køkkenet. Men på rimelige vilkår var hun vel at bringe til stedets opladelse for en til gæstgiveri mere duelig mand. Skulle godsejeren ikke selv ville sørge for det, da var vel vedkommende amtmand eller justitsbetjenten som politimesterbeføjet til det? Det er ingen ære for et lands politi at have et så usselt gæstgiversted på en vej der ofte passeres af fremmede som går til Lolland for at sættes over til Hosten fra Rødby.

(Politivennen. Hæfte 6, nr. 67, den 3 August 1799, s 1065-1066)


Redacteurens Anmærkning

Kroen er især kendt fra en oplevelse Grundtvig havde i 1810 hvor han fik et anfald, hvor han troede at være i klammeri med Djævelen i skikkelse af en kvælerslange. Hans ven Poul Dons, som ledsagede ham sammen med F.C. Sibbern, fik sig et psykisk knæk af den voldsomme oplevelse, som han aldrig helt forvandt. Kroen brændte i 1990 og er ikke blevet genopført.

Herredsfogden Adam Caspar von Holstein reagerede ved at skabe orden i tingene igen, se Politivennen. Hæfte 6, nr. 86, den 15 December 1799, s 1367-1368.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar