I anledning af det i Politivennenvnr. 54 indrykkede monitum til politimesteren i Frederiksborg og især af den deri omtalte provstens mødding, har hr. provst Jensen i Frederiksborg tilsendt udgiveren en oplysning som er for lang at indrykkes ord for ord, men hovedindholdet er følgende: "Skønt hr. provsten tror det ikke så afgjort om hans gård ligger i Hillerød eller ikke, har han dog tilmeldt hr. byfoged Tønnesen sine spørgsmål til genboerne om 1) møddingens rettighed til at ligger der 2) når den blev udført 3) om den var dem til ulejlighed, samt disse svar 1) at der altid havde ligget en mødding 2) at den bortførstes sidste efterår 3) nogle: at ulejligheden ikke var så stor at de troede at burde give klage over en nabo derfor; andre: at lugten af nævnte mødding så langt fra at være giftig, ikke engang var ubehagelig for dem. I øvrigt tilbyder hr. provsten sig til, hans rettighed uagtet, at bortføre såvel nævnte mødding som anden til hans side af naboer henkastet jord osv. efterhånden som lejligheden tillader det, hvormed allerede er gjort en begyndelse"
Det smerter udgiveren at en mand af så sindig og ordenelskende tænkemåde som hr. provsten synes at have anset sig fornærmet ved ovennævnte i Politivennen indrykkede efterretning. Desværre har udgiveren oftere fristet dette ufortjente held. Disse sandheder tror han imidlertid at måtte gøre hr. provsten opmærksom på: At en mødding på en gade, var det end i en landsby, er en væmmelighed som ikke gør stedets politi ære: at en mødding af hvad natur den end er, stinker: at det er ikke blot dem der bor i en gade det vedkommer, om samme er belagt med mødding eller ej, men enhver hvis vej kan falde derigennem.
Endelig erklæres det herved at efterretningen ikke er indsendt af nogen frederiksborger, men af en rejsende.
(Politivennen. Hæfte 5, nr. 59, den 8 Junii 1799, s 937-939)
Det smerter udgiveren at en mand af så sindig og ordenelskende tænkemåde som hr. provsten synes at have anset sig fornærmet ved ovennævnte i Politivennen indrykkede efterretning. Desværre har udgiveren oftere fristet dette ufortjente held. Disse sandheder tror han imidlertid at måtte gøre hr. provsten opmærksom på: At en mødding på en gade, var det end i en landsby, er en væmmelighed som ikke gør stedets politi ære: at en mødding af hvad natur den end er, stinker: at det er ikke blot dem der bor i en gade det vedkommer, om samme er belagt med mødding eller ej, men enhver hvis vej kan falde derigennem.
Endelig erklæres det herved at efterretningen ikke er indsendt af nogen frederiksborger, men af en rejsende.
(Politivennen. Hæfte 5, nr. 59, den 8 Junii 1799, s 937-939)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar