Min herre! Ejeren til denne hest er Dem meget forbundet og takker Dem skyldigst for Deres anmeldelse. Uden Dem var hesten vist nok blevet tabt. De formoder at ejeren undså sig ved at komme frem og kendes ved hesten. Men det var ikke tilfældet, for ejeren har bevis i hænde undertegnet af Hvidberg at hesten den 27 maj i år er indbrændt til græsning på kirkegårdsfælleden. Og at det virkelig er den samme hest som den tid blev indbrændt, det skal når på opfordring blive bevist med vidner. At mærket ikke har været ret kendeligt, er skyldes vel den som har påbrændt det eller skulle have tilsyn med det, nemlig kæmnerens betjente.
Da man ikke kan forestille sig sådan skødesløshed udi offentlig forretning, hverken ved indbrændingen eller når hesten var opbragt, at den skulle blive stående uanmeldt fra den 3. juni til den 10. da den først skulle blive anmeldt, efter kæmnerens udsagn, og derpå den 12. i denne måned blevet solgt, om ejeren ikke i den korte mellemtid havde meldt sig, så kunne det let være sket at ejermanden havde mistet hesten uden regres og måske endda måttet tåle fornærmende grove udladelser oven i købet, ligesom nu da undersøgelse blev gjort den 10. denne måned, hvorfor sådan omgangsmåde var sket.
Det er også besynderligt at når et kreatur er blevet indbrændt i græsning på stadens fælleder og græsningen forud betalt, men inddigningen er så uforsvarlig at kreaturet kan gå over samme, og dog når sådant kreatur derfor bliver opbragt, skal det først sulte i folden. Og ejeren derefter når han har fået kundskab om det, oven i købet betale 1 mark for opbringelse. Eller om det bliver borte, uden påtale tåle at han måske aldrig får det igen.
Kunne det ikke være tilfælde at hyrden, når han havde fået en ufornøjelig eller ingen dusør, kunne slippe et kreatur ud?
Når et kreatur bliver overdraget til privat mand på græsning og for samme betales forud, har man håb om at han svarer dertil. Skulle det ikke også være tilfældet med et kreatur som er imod forudbetaling, indtaget på stadens fælled i græsning? Herom ønskes Politivennen ville meddele oplysning til efterretning for vedkommende.
(Politivennen. Hæfte 5, nr. 60, den 15 Junii 1799, s 945-947)
Da man ikke kan forestille sig sådan skødesløshed udi offentlig forretning, hverken ved indbrændingen eller når hesten var opbragt, at den skulle blive stående uanmeldt fra den 3. juni til den 10. da den først skulle blive anmeldt, efter kæmnerens udsagn, og derpå den 12. i denne måned blevet solgt, om ejeren ikke i den korte mellemtid havde meldt sig, så kunne det let være sket at ejermanden havde mistet hesten uden regres og måske endda måttet tåle fornærmende grove udladelser oven i købet, ligesom nu da undersøgelse blev gjort den 10. denne måned, hvorfor sådan omgangsmåde var sket.
Det er også besynderligt at når et kreatur er blevet indbrændt i græsning på stadens fælleder og græsningen forud betalt, men inddigningen er så uforsvarlig at kreaturet kan gå over samme, og dog når sådant kreatur derfor bliver opbragt, skal det først sulte i folden. Og ejeren derefter når han har fået kundskab om det, oven i købet betale 1 mark for opbringelse. Eller om det bliver borte, uden påtale tåle at han måske aldrig får det igen.
Kunne det ikke være tilfælde at hyrden, når han havde fået en ufornøjelig eller ingen dusør, kunne slippe et kreatur ud?
Når et kreatur bliver overdraget til privat mand på græsning og for samme betales forud, har man håb om at han svarer dertil. Skulle det ikke også være tilfældet med et kreatur som er imod forudbetaling, indtaget på stadens fælled i græsning? Herom ønskes Politivennen ville meddele oplysning til efterretning for vedkommende.
(Politivennen. Hæfte 5, nr. 60, den 15 Junii 1799, s 945-947)
Redacteurens Anmærkning
Sagen var blevet rejst i Politivennen. Hæfte 5, nr. 59, den 8 Junii 1799, s 934-935, se der.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar