For nogen tid siden så jeg ved Hof- og Stadsrettens gård et sammenløb af folk. Min nysgerrighed bragte mig derhen og jeg hørte et par arbejdskarle, uden tvivl matroser, skælde og støje for som de sagde, fogdens folk havde narret dem. Jeg søgte at få nærmere underretning derom, og de fortalte at de havde om torsdagen opbragt til det afbrændte slutteri en rådden og stinkende druknet og var blevet lovet 4 eller 5 mark for det om middagen, men da de kom til kontoret, havde fogden ikke været der. De blev bestilt at komme dagen efter mellem klokken 12 og 1 da han vist var der. De kom der, men han var ikke kommet fra landet endnu. Folkene på kontoret skrev dem en seddel til et andet sted, og sagde at de der skulle få betaling.
De gik derhen, men en gammel mand som var der, ville ikke give dem mere end 3 mark. Herpå gik de atter på fogdens kontor igen for at ville have de anordnede penge. Men folkene sagde at de kunne ikke udbetale noget, men at de på et andet sted skulle udbetale efter sedlen. Mændene gik endnu engang derhen, men fik ikke mere, og nu var de fortrydelige. Dels for deres megen løben efter betaling, og dels fordi de ikke fik det afkrævede. De forbandede sig om de nogensinde oftere skulle tjene rettens betjente på den måde, hvortil de udøste skældsord mod adskillige.
Dette gav mig anledning til at tænke over dette forhold og at fremsætte:
a) Da sådanne transporter ugentlig indkalder og på sine tider 2, 3 til 4 gange, om da ikke faste folk kunne haves til dette brug.
b) Om den rettens betjent som det tilkommer at besørge de døde transporteret, ikke selv kan udbetale for transporten efter den trukne akkord med de ansvarlige og uvægerlig få betalingen igen på vedkommende sted.
Jeg har ladet mig underrette om at det skal være vanskeligt at få nogen til dette arbejde og det kunne måske blive umuligt at få nogen til det herefter når det rygtes at dragerne skal løbe fra Per til Povl om betaling og dog ikke få det afkrævede. For ikke at tale om det besynderlige at rettens betjentes akkorder ikke skal holdes, men af en anden måske mindre vedkommende kan kan omstødes, og at de ikke selv skal og kan præstere hvad de lover, det ellers enhver anden mand må. Mig synes derfor sådant forhold urimeligt mod den fattige arbejdsmand og let at kunnegeråde vedkommende til yderste ulejlighed, da fogden og betjentene vel næppe selv vil eller kan bortbære sådanne døde til det bestemte sted.
De gik derhen, men en gammel mand som var der, ville ikke give dem mere end 3 mark. Herpå gik de atter på fogdens kontor igen for at ville have de anordnede penge. Men folkene sagde at de kunne ikke udbetale noget, men at de på et andet sted skulle udbetale efter sedlen. Mændene gik endnu engang derhen, men fik ikke mere, og nu var de fortrydelige. Dels for deres megen løben efter betaling, og dels fordi de ikke fik det afkrævede. De forbandede sig om de nogensinde oftere skulle tjene rettens betjente på den måde, hvortil de udøste skældsord mod adskillige.
Dette gav mig anledning til at tænke over dette forhold og at fremsætte:
a) Da sådanne transporter ugentlig indkalder og på sine tider 2, 3 til 4 gange, om da ikke faste folk kunne haves til dette brug.
b) Om den rettens betjent som det tilkommer at besørge de døde transporteret, ikke selv kan udbetale for transporten efter den trukne akkord med de ansvarlige og uvægerlig få betalingen igen på vedkommende sted.
Jeg har ladet mig underrette om at det skal være vanskeligt at få nogen til dette arbejde og det kunne måske blive umuligt at få nogen til det herefter når det rygtes at dragerne skal løbe fra Per til Povl om betaling og dog ikke få det afkrævede. For ikke at tale om det besynderlige at rettens betjentes akkorder ikke skal holdes, men af en anden måske mindre vedkommende kan kan omstødes, og at de ikke selv skal og kan præstere hvad de lover, det ellers enhver anden mand må. Mig synes derfor sådant forhold urimeligt mod den fattige arbejdsmand og let at kunnegeråde vedkommende til yderste ulejlighed, da fogden og betjentene vel næppe selv vil eller kan bortbære sådanne døde til det bestemte sted.
(Politivennen. Hæfte 5, nr. 63, den 6 Julii 1799, s 998-1001)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar