Af oven nævnte nummer har jeg med misfornøjelse måttet erfare at man har troet sig beføjet til at føre offentlig anke imod mig i anledning af den behandlingsmåde jeg har brugt ved den underofficer som den 9. juni druknede ved Køkkenkurven.
Skønt fuldkommen overbevist om at enhver der kender min fremgangsmåde ved syge i almindelighed, såvel som i særdeleshed ved de druknede som i de 3 sidste år så hyppigt er indbragt på det Kongelige Artillerikorps' Sygehus, vil have bemærket at jeg mere hælder til den fejl af forsigtighed at gøre for meget, end af ligegyldighed at gøre for lidt, tror jeg dog at skylde mig selv herved at fremsætte sagens sande sammenhæng for dog i mængdens øjne at være uden brøde.
Søndag eftermiddag kl. halv syv kom her kirurg L. Saxtorph på mit værelse og bad mig gå til Køkkenkurven hvor et menneske var druknet. Han beklagede sig over allerede længe forgæves at have anmodet den vagthavendeunderofficer om at sende bud efter mig. Jeg forlod straks mit værelse med ham, og på trappen mødtes os en musketer fra vagten der ligeledes bad mig at komme derhen. Så snart jeg kom på stedet, adspurgte jeg den vagthavende underofficer hvor længe det var siden mennesket var druknet. Han svarede, en halv time. Og da jeg atter spurgte hvorfor nu først var gået bud efter mig, svarede han at han allerede havde skikket 2 gange i forvejen men at de tossede bønderkarle (således udtrykte han sig) var kommet tilbage med den besked ikke at have kunnet finde huset (hr. Saxtorph havde i forvejen gjort det samme spørgsmål, og ham svarede han at han havde sendt bud til nogle amtskirurger). Et andet spørgsmål hvor den druknede ikke var bragt ind i vagtstuen, men endnu lå på underlivet på den blotte jord, blev afvist med grovhed.
Uden nu på stedet at undersøge den druknede, forhørte jeg mig om der var noget sted i nærheden hvor man kunne foretage forsøg til hans redning. Man viste mig vagtstuen, men da dette var et lille værelse hvor jeg desuden savnede et bekvemt bord, og hvor den mængde ørkesløse tilskuere betydeligt ville have forhindret redningsforsøgene, og da artillerikorpsets sygehus var så nær, forlangte jeg at nogle af vagtmandskabet skulle følge med for at få fat i en stige og et lagen til at transportere ham til sygestuen hvor imidlertid alt til hans redning blev sat i beredskab. Da han var indkommen, blev alle passende forsøg anvendt og i særdeleshed med den i den senere tid så meget anbefalede luftindblæsning i lungerne. At oven meldte forholder sig således, kan med mere end 10 vidner bevises,og om det måtte fornødiges, med ed bekræftes.
Den 18. juni 1799
C. F. Schwatzkopff.
Licentiatus Chirurgiæ et medicinæ.
Compagnie Chirurgus ved det Kongelige Artillerie Corps.
* * *
Hr. Schwatzkopff vil undskylde at jeg har udeladt slutningen af hans brev der ikke giver nogen oplysning, og som jeg ellers havde måttet gendrive. Læserne kan nu holde oplysningen og indberetningen sammen. For mig synes de ganske overensstemmende, og det er altså ikke modsigende at begge kan bevidnes og beediges.
Udg.
Skønt fuldkommen overbevist om at enhver der kender min fremgangsmåde ved syge i almindelighed, såvel som i særdeleshed ved de druknede som i de 3 sidste år så hyppigt er indbragt på det Kongelige Artillerikorps' Sygehus, vil have bemærket at jeg mere hælder til den fejl af forsigtighed at gøre for meget, end af ligegyldighed at gøre for lidt, tror jeg dog at skylde mig selv herved at fremsætte sagens sande sammenhæng for dog i mængdens øjne at være uden brøde.
Søndag eftermiddag kl. halv syv kom her kirurg L. Saxtorph på mit værelse og bad mig gå til Køkkenkurven hvor et menneske var druknet. Han beklagede sig over allerede længe forgæves at have anmodet den vagthavendeunderofficer om at sende bud efter mig. Jeg forlod straks mit værelse med ham, og på trappen mødtes os en musketer fra vagten der ligeledes bad mig at komme derhen. Så snart jeg kom på stedet, adspurgte jeg den vagthavende underofficer hvor længe det var siden mennesket var druknet. Han svarede, en halv time. Og da jeg atter spurgte hvorfor nu først var gået bud efter mig, svarede han at han allerede havde skikket 2 gange i forvejen men at de tossede bønderkarle (således udtrykte han sig) var kommet tilbage med den besked ikke at have kunnet finde huset (hr. Saxtorph havde i forvejen gjort det samme spørgsmål, og ham svarede han at han havde sendt bud til nogle amtskirurger). Et andet spørgsmål hvor den druknede ikke var bragt ind i vagtstuen, men endnu lå på underlivet på den blotte jord, blev afvist med grovhed.
Uden nu på stedet at undersøge den druknede, forhørte jeg mig om der var noget sted i nærheden hvor man kunne foretage forsøg til hans redning. Man viste mig vagtstuen, men da dette var et lille værelse hvor jeg desuden savnede et bekvemt bord, og hvor den mængde ørkesløse tilskuere betydeligt ville have forhindret redningsforsøgene, og da artillerikorpsets sygehus var så nær, forlangte jeg at nogle af vagtmandskabet skulle følge med for at få fat i en stige og et lagen til at transportere ham til sygestuen hvor imidlertid alt til hans redning blev sat i beredskab. Da han var indkommen, blev alle passende forsøg anvendt og i særdeleshed med den i den senere tid så meget anbefalede luftindblæsning i lungerne. At oven meldte forholder sig således, kan med mere end 10 vidner bevises,og om det måtte fornødiges, med ed bekræftes.
Den 18. juni 1799
C. F. Schwatzkopff.
Licentiatus Chirurgiæ et medicinæ.
Compagnie Chirurgus ved det Kongelige Artillerie Corps.
* * *
Hr. Schwatzkopff vil undskylde at jeg har udeladt slutningen af hans brev der ikke giver nogen oplysning, og som jeg ellers havde måttet gendrive. Læserne kan nu holde oplysningen og indberetningen sammen. For mig synes de ganske overensstemmende, og det er altså ikke modsigende at begge kan bevidnes og beediges.
Udg.
(Politivennen. Hæfte 5, nr. 61, den 22 Junii 1799, s 961-964)
Schwartzkopff optræder ikke i Krak, det gør til gengæld Saxtorph, regimentskirurg ved Arveprinsens Regiment, Borgergade 118.
Redacteurens Anmærkning
Køkkenkurven omtales flere gange i Politivennen (dette er første gang), og var det sted der i en ret vinkel skød ud i vandet ved udgangen til tømmerpladserne, ikke langt fra det sted hvor badehusene ved Langebro senere blev anlagt. Den blev også kaldt Rysensteen Køkkenkurv. Langebro lå dengang nordligere og forbandt nuværende Vestervoldgade med Langebrogade på Amager. Se kortet fra 1815.Schwartzkopff optræder ikke i Krak, det gør til gengæld Saxtorph, regimentskirurg ved Arveprinsens Regiment, Borgergade 118.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar