Så inderlig glad som anmelderen af dette blev ved at læse Kollegial Tidende nr. 23, hvori står indført den ypperlige indretning med fattigvæsenet og sammes bestyrelse, så nedslået må han og enhver ædel dansk mand blive, hver gang turen falder gennem Amaliegade og ud af Østerport, ved øjensynlig at være vidne til de mange tiggere af alle slags som findes der. Især er det ethvert fornuftigt og retskaffent menneske højst ubehageligt at se små friske og sunde børn opmuntrede af deres lumpne forældre eller tilhørende uden ophør at forfølge de forbigående med deres tryglen. Der findes også bestandig krøblinge og syge mennesker, hvoriblandt en apoplektikus med et fruentimmer opvækker yderste medlidenhed.
Uden for Østerport ligger bestandig et fruentimmer, som foregiver at have et dårligt ben, hvad enten det er sandhed eller ikke, i lige måde en hel hoben nøgne rollinger, som stedse har de mest udsøgte overtalelser i munden, hvoraf hjertet vist intet føler, for at opvække dårernes medlidenhed til at bestyrke og underholde dem i deres skammelige og menneskeslægten fornedrende næringsvej. Det er indsenderen heraf ubegribeligt hvordan noget sådant kan tåles lige for næsen den militære magt og den ovennævnte betlen i Amaliegade efter fattigvæsenets så ypperlige nye indretning endnu kan finde sted. Han ved blot at det er den største skam for de ansvarlige ikke at våge bedre over de bedste indretninger og at det var lige så godt slet ingen lov i den henseende at have, som at den ikke overholdes
Den 19. juni 1799
Betlerihader.
(Politivennen. Hæfte 5, nr. 61, den 22 Junii 1799, s 966-967)

Ingen kommentarer:
Send en kommentar