At numre på huse og gårde har sin meget store nytte, derom kan vel ingen tvivle. Men at de meget ofte ikke svarer til hensigten, derom kan man let overbevises når man med opmærksomhed gennemgår vores gader. På nogle huse er numrene af behørig størrelse, men derimod anbragt så højt at et menneske som ikke har det bedste syn, med vanskelighed øjner dem og på andre især hvor der er port, sidder de i en slags skygge som ligeledes hindrer dem fra at ses så tydeligt som man burde. Man træffer huse hvor de er så usselt påsmurt, for malede kan man vel ikke kalde dem, at der virkelig hører kunst til at opdage deres betydning og på andre er de næsten rent udslidte. At de på nogle steder er anbragt med romerske tal, bør ved denne lejlighed anmærkes som en fejl, for hvor få af vores tjenestefolk forstår den slags cifre, og for dem er nummerering af yderste vigtighed når de henvises til at røgte et ærinde.
København vrimler som bekendt af kortsynede mennesker som dels er blevet det ved alt for hyppig brug af moderne øjeglas, men til dels også har denne synsmangel fra fødslen. At støvet på gaderne, især det kalkagtige, efter den store ildebrand såvel som hvide bygninger og mangel af vid udsigt for øjet, hvorved det kunne skærpes, tillige er årsag til den mere og mere tiltagende øjensvaghed, er næppe underkastet tvivl. Det bliver altså nødvendigt at der sørges for ordentlig nummerering på huse og gårde. Ved de nye bygninger har det været let ved anordning t påbyde at numrene skal anbringes i lige højde, ikke over 3 alen over grunden ved siden af døren eller porten, og når man undtager at befolkningen ville være lidt større, som dog indhentedes med tiden, ville det være til megen nytte om tallene var af metal og anbragt lidt fremstående på brættet. Den tilrejsende kunne da når han blot kendte gadernes beliggenhed, i mørke finde vejen til det sted hvorhen han var adresseret, og tjenestebud og andre ville spare mange forgæves gang som nu så ofte indtræffer.
Vedkommende gård- og husejere som endnu ikke har nummereret deres nye bygninger, bedes om at ville tage dette forslag i nærmere overvejelse, og andre ville måske værdige det den opmærksomhed at de gjorde en forandring i det brugelige når de fandt tingen at være til nytte.
Anmærk. Kunne der ikke for at gøre forslaget så økonomisk som muligt, bruges et sort bræt enten ovalt eller aflang firkantet af omtrent en halv alens længde og lidt over et kvarters bredde, hvorpå man indhamrede nummeret på huset med små messingsøm. At få tallene smukt påskrevet med kridt ville være en liet sag og hvem kunne ikke selv nedslå sømmene.
Den indvending at disse messingsøm let ville løbe an og derved blive ukendelige, kan let fjernes. For man kunne jo ved dem som ved andet messingtøj i huset nu og da bruge polerkluden, og faldt et søm af ved det, var fejlen let at ændre. Den som ikke så på bekostningen, kunne jo som sagt bruge hele støbte metalbogstaver på en smuk plade.
(Politivennen. Hæfte 6, nr. 73, den 14. september 1799, s. 1162-1165)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar