Om Slavers og Arrestanters Undvigelse

I anledning af det nylig fra Kronborg fæstning averterede om 2 slavers Hans Jensens og Claus Webekes undvigelse, som siges at være to for den offentlige sikkerhed farlige mennesker, kan man med rimelighed gøre det spørgsmål, om opsynet med disse mennesker, der fængsles for hårde forbrydelser og hvis straf vanskelig kan skærpes, svarer til hensigten, at holde menneskeligheden sikker for deres voldsomhed? Disse slaver har intet at tabe og bliver derved så meget desto farligere. Landevejene bør være sikre, og hvorledes kan dette ske, når disse mennesker så tit anmeldes som undvegne fra vores fæstninger? Der er ingenting mere naturligt end at de gør komplot og dette bliver dem en let sag, at Skælskør arresthus alt for jævnligt furnerer dem med værdige medlemmer, som kan bevises ved hr. byfoged Payngs avertissement af 6. august i år.

Man tror det pligt at gøre vedkommende mere opmærksom på deres pligts opfyldelse. Sagen er meget vigtig for det almindelige. Danmark har hidtil været befriet for det engelske fortrin at have landevejsrøvere, og vil nok næppe misunde dette land den lykke. Imidlertid har man i disse tilfælde årsag at frygte derfor. Var det ikke godt, om man offentlig i aviserne bekendtgjorde sådanne menneskers pågribelse, ligesom man har anmeldt deres undvigelse, for at spare en frygtsom rejsende den angst, som enhver med mistænkeligt udseende kunne sætte ham i? Det var i det mindste en menneskekærligheds pligt.

(Politivennen. Hæfte 6, nr. 73, den 14. september 1799, s. 1165-1166)

Redacteurens Anmærkning.

Om fangeundvigelser, se også "Om Forbryderes Undvigelse fra Fængslerne" se også Politivennen nr. 1193, lørdag den 3. november 1838. Side 697-701.