To almindelige og gamle årsager til vore danske købstæders forfald er: tilstopningen af den indsejling som i de ældre tider har været til næsten alle disse stæder, og de ulykkelige ildebrande som på grund af et dårligt brandpoliti har en ja en gang imellem flere gange fortæret dem. Opfordres må derfor et velordnet politi til den mest årvågne opmærksomhed på disse to vigtige genstande. Denne gang kun et par ord med hensyn til købestaden Hobro i Jylland om den første af disse genstande.
Også Hobro er en af de købstæder som ville vinde betydelig i handel, folkemængde og velstand når dens indsejling ved Mariager eller måske rettere Hobro Fjord ved opmudring forbedres. Ja der er de som med kundskab om det lokale og kyndighed i at kunne skønne på samme, endog tør påstå at indsejlingen kan blive langt lettere til Hobro end den nogensinde bliver det til Randers. Her i Hobro så man derfor med længsel i møde den kongelige overlods hr. generaladjudant Løvenørns komme, og her som i flere købstæder velsignede man regeringen som nu ved at lade denne brave sømand rejse omkring og undersøge det lokale, viser at den agter at tage sig af denne for købstæderne vigtige sag.
Denne regeringens befuldmægtigede skal også allerede i fjor sommer have været her. Men lige så uvidende Hobros indbyggere blev om hans komme og nærværelse, er de om hvad han udretter, om hvorledes vedkommende har forestillet ham denne for byen vigtige sag, om hvad beslutninger der til byens indsejlings forbedring da blev taget, eller siden er taget. Hobros magistrat og øvrige repræsentanter opfordres derfor derom at oplyse byens øvrige indbyggere som til gengæld herfor skal gøre sig al umage for at modbevise det dem fornærmelige rygte at sagens byens indsejling betræffende var forestillet således som om herved aldeles intet var til forbedring at gøre
Hobro i Maj 1799
Det er uvist om der er tale om kommandørkaptajn (ikke generaladjudant) Paul de Løvenørn. Sejlløbet blev vitterligt uddybet i begyndelsen af 1800-tallet. Se noten til Politivennen nr. 361.
Også Hobro er en af de købstæder som ville vinde betydelig i handel, folkemængde og velstand når dens indsejling ved Mariager eller måske rettere Hobro Fjord ved opmudring forbedres. Ja der er de som med kundskab om det lokale og kyndighed i at kunne skønne på samme, endog tør påstå at indsejlingen kan blive langt lettere til Hobro end den nogensinde bliver det til Randers. Her i Hobro så man derfor med længsel i møde den kongelige overlods hr. generaladjudant Løvenørns komme, og her som i flere købstæder velsignede man regeringen som nu ved at lade denne brave sømand rejse omkring og undersøge det lokale, viser at den agter at tage sig af denne for købstæderne vigtige sag.
Denne regeringens befuldmægtigede skal også allerede i fjor sommer have været her. Men lige så uvidende Hobros indbyggere blev om hans komme og nærværelse, er de om hvad han udretter, om hvorledes vedkommende har forestillet ham denne for byen vigtige sag, om hvad beslutninger der til byens indsejlings forbedring da blev taget, eller siden er taget. Hobros magistrat og øvrige repræsentanter opfordres derfor derom at oplyse byens øvrige indbyggere som til gengæld herfor skal gøre sig al umage for at modbevise det dem fornærmelige rygte at sagens byens indsejling betræffende var forestillet således som om herved aldeles intet var til forbedring at gøre
Hobro i Maj 1799
(Politivennen. Hæfte 5, nr. 64, den 12 Julii 1799, s 1009-1011)
Redacteurens Anmærkning
Hobro fik købstadsrettigheder i 1300 tallet og var hærget af adskillige brande. De største brande i 1812-13 var dog endnu i vente på artiklens tilblivelsestidspunkt. I 1787 havde byen omkring 465 indbyggere.Det er uvist om der er tale om kommandørkaptajn (ikke generaladjudant) Paul de Løvenørn. Sejlløbet blev vitterligt uddybet i begyndelsen af 1800-tallet. Se noten til Politivennen nr. 361.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar