Forleden middag blev igen foretaget en voldsgerning foretaget uden for nr. 59 ved Nørrevold.
En stakkels karl - ingen kunne få hans brøde at vide for støj - blev af en anden slået i næse og mund adskillige gange så han styrtede til jorden. Hver gang rejste han sig, lynede en ny morderisk velkomst ham atter til jorden. Endelig da han som det lod for sidste gang styrtede - for man skulle sandelig ikke tro, at han kunne rejse sig mere - greb man ham i håret og imens en slæbte ham ved dette, under en forskrækkelig brølen, langs ad gaden, avancerede en skindbetrukken bryggerkarl bag efter ham og overvældede ham med idelige puf og dødelige spark, indtil endelig nogle velklædte personer kom og reddede ham fra selvhævn, for om muligt at forebygge eller i det mindste at standse dem. Samt indstilles det til de ansvarliges overvejelse, om der ikke ikke burde sættes en lov som tillod enhver voldelig overfalden at anklage sin overfalder for retten. Og i tilfælde at den overfaldne ikke har begået alt for uerstatteligt tyveri, mord eller sligt, da at frikendes. Men voldsmanden idømmes at stande i hans sted. - Og om endog forseelsen af den overfaldne var så betydelig, at han ikke kunne fritages for straf, så dog straffen modereres når han bevisligt angav den der havde overfaldet ham?
(Politivennen. Hæfte 4, nr. 45, den 2. marts 1799, s. 710-711)
"Hver gang rejste han sig, lynede en ny morderisk velkomst ham atter til jorden." (Den imponerende hjørnebygning til højre var scene for ugerningen. Dengang ville man ikke have kunnet se huset fra denne vinkel da volden tårnede sig op her. Eget foto 2015)
En stakkels karl - ingen kunne få hans brøde at vide for støj - blev af en anden slået i næse og mund adskillige gange så han styrtede til jorden. Hver gang rejste han sig, lynede en ny morderisk velkomst ham atter til jorden. Endelig da han som det lod for sidste gang styrtede - for man skulle sandelig ikke tro, at han kunne rejse sig mere - greb man ham i håret og imens en slæbte ham ved dette, under en forskrækkelig brølen, langs ad gaden, avancerede en skindbetrukken bryggerkarl bag efter ham og overvældede ham med idelige puf og dødelige spark, indtil endelig nogle velklædte personer kom og reddede ham fra selvhævn, for om muligt at forebygge eller i det mindste at standse dem. Samt indstilles det til de ansvarliges overvejelse, om der ikke ikke burde sættes en lov som tillod enhver voldelig overfalden at anklage sin overfalder for retten. Og i tilfælde at den overfaldne ikke har begået alt for uerstatteligt tyveri, mord eller sligt, da at frikendes. Men voldsmanden idømmes at stande i hans sted. - Og om endog forseelsen af den overfaldne var så betydelig, at han ikke kunne fritages for straf, så dog straffen modereres når han bevisligt angav den der havde overfaldet ham?
(Politivennen. Hæfte 4, nr. 45, den 2. marts 1799, s. 710-711)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar