Med megen deltagelse læste jeg den i deres udgivne Politiven nr. 26 og 27 indlemmede anmeldelse fra en rejsende jyllænder om grevskabet Knuthenborgs veje o. m. i det håb at vedkommende dog engang ville skamme sig for så mange bebrejdelser i fald de ikke er i stand til at føle for deres medmenneskers skæbne der skal passere ad disse veje. Men ligesom jeg ikke skulle efterladt til deres berømmelse at indberette i fald dette havde gjort den forønskede virkning, så må jeg desto værre sige det modsatte. For alt er endnu som da - ved det gamle. Anmelderen må forsikre da han ofte og mest ved nattetid må passere disse veje, at det ikke er grevskabets bestyrelses skyld at han hidtil er kommen derfra uden sønderslagne lemmer skønt faren dog undertiden har været meget sandsynlig. Derimod må han meget beklage andre det ikke er gået så vel.
Iblandt andre er der især en vej fra enden af grevskabet Christianssædes Alle over Hillested Skov som er skændig om vinteren og når det ikke er tørre somre. I den såkaldte Humles Rende må enhver frygte at sætte heste og vogne, uagtet der ved siden af vejen ligger mange læs gode fyldesten der alene koster den ringe umage at lade udføre på vejen som altid derved ville bedres, helst når et par smågrøfter blev gravet ved siderne og denne fyld kastet op blandt stenene. Broen som ligger over renden er ganske løs og vaklende, ud over at den er meget sid og lige med den anden vej. Så når vandet enten i for- eller efterår eller på andre tider løber lidt stærkere end midt om sommeren i den tørreste tid, hæver vandet samme over ½ alen eller 1/4 qv i vejret af sit bestemte sted, så den ganske fejler og er usynlig. Nu vil enhver indse hvor vanskeligt og voveligt det vil være at komme over den såvel for ridende som kørende da om uheldet skulle indløbe at man kom ved siden eller om hesten fik et ben ned i slusen under broen, måtte en af dem og var det en ridende måske begge, blive lemlæstet på det gyseligste i fald uheldet ikke skulle være større.
I dette forår var en ridende person så uheldig at hesten ved at gøre et spring op på dette flod, styrtede om på siden. Men til alt held slap han dog derfra med nogle blessyrer. Havde derimod hesten faldet mod et stykke tømmer der står ved siden af broen eller på nogle store vægtstene der undertiden ligger på broen, ville hans liv næppe være reddet.
Udenfor den forrige vandmølle ved Maribo og på den almindelige landevej til Nakskov er en stenbro eller rettere en hob uordentlige sten, hvorpå ingen kan passere hverken nat eller dag uden med livet i hænderne. Enten denne bro tilhører Søholt eller Knuthenberg ved anmelderen ikke rigtig, men dette ved han: at det er intet ubetydeligt tab for byens handlende. De må også ofte tåle at rejsende nedriver deres gærder og kører over deres marker for at undgå det meste af denne ufare vej.
Mellem Maribo og Våbensted ved Anderstrup By er et så gyseligt hul i ledstedet at mange mennesker med heste og vogne er både væltet og blevet siddende fast i det. Blandt andet var der for nogle år siden en aldrende kone fra Saxkøbing så uheldig at vognen væltede med hende og foruden at hun nær druknede i moradset, blev hendes ene arm brækket 2 steder. Denne vejpart skal ligge under Nielstrup Gods der har samme politimester som Knuthenborg. Oh! Gid dog disse mænd engang ville tænke tilbage på deres fags forretninger og fuldføre de pligter der burde være dem så hellige for ikke at tale om den følelse ved så ulykkelige tidender der alene kan afværges med nogle læs fyld.
(Politivennen. Hæfte 6, nr. 66, den 27 Julii 1799, s 1046-1050)
Iblandt andre er der især en vej fra enden af grevskabet Christianssædes Alle over Hillested Skov som er skændig om vinteren og når det ikke er tørre somre. I den såkaldte Humles Rende må enhver frygte at sætte heste og vogne, uagtet der ved siden af vejen ligger mange læs gode fyldesten der alene koster den ringe umage at lade udføre på vejen som altid derved ville bedres, helst når et par smågrøfter blev gravet ved siderne og denne fyld kastet op blandt stenene. Broen som ligger over renden er ganske løs og vaklende, ud over at den er meget sid og lige med den anden vej. Så når vandet enten i for- eller efterår eller på andre tider løber lidt stærkere end midt om sommeren i den tørreste tid, hæver vandet samme over ½ alen eller 1/4 qv i vejret af sit bestemte sted, så den ganske fejler og er usynlig. Nu vil enhver indse hvor vanskeligt og voveligt det vil være at komme over den såvel for ridende som kørende da om uheldet skulle indløbe at man kom ved siden eller om hesten fik et ben ned i slusen under broen, måtte en af dem og var det en ridende måske begge, blive lemlæstet på det gyseligste i fald uheldet ikke skulle være større.
I dette forår var en ridende person så uheldig at hesten ved at gøre et spring op på dette flod, styrtede om på siden. Men til alt held slap han dog derfra med nogle blessyrer. Havde derimod hesten faldet mod et stykke tømmer der står ved siden af broen eller på nogle store vægtstene der undertiden ligger på broen, ville hans liv næppe være reddet.
Udenfor den forrige vandmølle ved Maribo og på den almindelige landevej til Nakskov er en stenbro eller rettere en hob uordentlige sten, hvorpå ingen kan passere hverken nat eller dag uden med livet i hænderne. Enten denne bro tilhører Søholt eller Knuthenberg ved anmelderen ikke rigtig, men dette ved han: at det er intet ubetydeligt tab for byens handlende. De må også ofte tåle at rejsende nedriver deres gærder og kører over deres marker for at undgå det meste af denne ufare vej.
Mellem Maribo og Våbensted ved Anderstrup By er et så gyseligt hul i ledstedet at mange mennesker med heste og vogne er både væltet og blevet siddende fast i det. Blandt andet var der for nogle år siden en aldrende kone fra Saxkøbing så uheldig at vognen væltede med hende og foruden at hun nær druknede i moradset, blev hendes ene arm brækket 2 steder. Denne vejpart skal ligge under Nielstrup Gods der har samme politimester som Knuthenborg. Oh! Gid dog disse mænd engang ville tænke tilbage på deres fags forretninger og fuldføre de pligter der burde være dem så hellige for ikke at tale om den følelse ved så ulykkelige tidender der alene kan afværges med nogle læs fyld.
(Politivennen. Hæfte 6, nr. 66, den 27 Julii 1799, s 1046-1050)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar