Søndag den 7. juli d. å. mellem kl. 5 og kl. 6 om eftermiddagen blev jeg sammen med nogle andre idet vi opholdt os ved traktørstedet Fortunen, opmærksom på et menneske der roligt vandrede forbi og fortsatte vandringen på den almindelige vej ind ad skoven. Bestandig kløede han sig i hovedet, var halvt bedækket med få og simple beklædningsstykker. Hovedet udækket, hans lange hår hang uordentlig omkring hovedet, halsen udækket. Overkroppen skjult af en gammel hvid ulden trøje, lærene bedækket med et par gamle skindbukser. Benene og fødderne nøgne.
Enhver af os formodede ved synet af dette menneske at han måtte være afsindig, da hans udseende var forvirret og hans påklædning påfaldende. Vi blev bestyrkede i denne formodning af værten i nævnte traktørsted der gav os føgende efterretning: "Jeg kender vel ikke det menneske, men i nat vækkede han mg ved snart at banke på døren, og snart på vinduerne. Jeg adspurgte ham hvad han ville. Han svarede mig om dette ikke var forstaden til Helsingør. Dette benægtede jeg. Men sagde ham derimod hvad stedet kaldtes hvor han nu var, og at han var langt fra det angivne sted. Han forføjede sig derpå ad skoven til og siden den tid har jeg ikke set ham før nu."
Anmelderen tror at nævnte vært havde handlet rigtigt hvis han enten straks eller den påfølgende dag havde besørget dette menneske til vedkommende, da der ikke tvivles om at hans umage og bekostning var blevet betalt. Anmelderen er ukyndig om dette menneske er udgået fra Sank Hans Hospital eller fra en familie. Imidlertid har jeg troet det var min pligt at gøre vedkommende opmærksomme på det. Jeg har aldeles ingen grund til at formode andet end at de vedbørlige anstalter vil blive føjede til at eftersøge dette menneske og bringe det på et sikkert sted.
(Indsenderen bedes undskylde at indrykkelsen af dette bidrag er blevet noget forsinket)
(Politivennen. Hæfte 6, nr. 66, den 27 Julii 1799, s 1050-1052)
Enhver af os formodede ved synet af dette menneske at han måtte være afsindig, da hans udseende var forvirret og hans påklædning påfaldende. Vi blev bestyrkede i denne formodning af værten i nævnte traktørsted der gav os føgende efterretning: "Jeg kender vel ikke det menneske, men i nat vækkede han mg ved snart at banke på døren, og snart på vinduerne. Jeg adspurgte ham hvad han ville. Han svarede mig om dette ikke var forstaden til Helsingør. Dette benægtede jeg. Men sagde ham derimod hvad stedet kaldtes hvor han nu var, og at han var langt fra det angivne sted. Han forføjede sig derpå ad skoven til og siden den tid har jeg ikke set ham før nu."
Anmelderen tror at nævnte vært havde handlet rigtigt hvis han enten straks eller den påfølgende dag havde besørget dette menneske til vedkommende, da der ikke tvivles om at hans umage og bekostning var blevet betalt. Anmelderen er ukyndig om dette menneske er udgået fra Sank Hans Hospital eller fra en familie. Imidlertid har jeg troet det var min pligt at gøre vedkommende opmærksomme på det. Jeg har aldeles ingen grund til at formode andet end at de vedbørlige anstalter vil blive føjede til at eftersøge dette menneske og bringe det på et sikkert sted.
(Indsenderen bedes undskylde at indrykkelsen af dette bidrag er blevet noget forsinket)
(Politivennen. Hæfte 6, nr. 66, den 27 Julii 1799, s 1050-1052)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar