Et bal kan sikkert lige så lidt undvære en vis orden, og personer der overholder samme, som enhver anden stor forsamling mennesker der for det meste er fremmede for hinanden. Dette er så almindelig indset, at de fleste klubber endog har deres baldirektører der altså er ballets politimestre. Og uden for klubber tilkommer dette embedes opfyldelse entreprenørerne, og i familieballer den indbydende husfar og husmor.
For alle disse ærede politimestre og politimesterinder angives her en uskik, der så almindelig har indsneget sig, at den måske derved undgår deres skarpe øje. Den er desuden så yndet af dem, der begår den som nogen skødesynd kan være. Her vil altså blive en stærk opposition, men desto større ære for vedkommende, når de viser sig urokkelige i deres pligters opfyldelse.
Denne uskik er valsen. Hvad, hører jeg fra alle kanter råbe, valsen? Den rare vals, den søde vals, den guddommelige vals! Ja, valsen er det jeg anklager. Det er en uskik.
1. Fordi den ved sin voldsomhed har en skadelig virkning på de mange dansende, der har et svagt bryst.
2. Fordi den danses slet indtil væmmelse og forjager fra ballerne mange udansende tilskuere, der finder fornøjelse i at se en sindrig og anstændig dans skønt udført, og væmmes ved et hurlumhej, der er det modsatte i alle henseender.
3. Fordi den er uanstændig. Den er et værktøj til forførelse for vellystigheden, en materie til kåd snak for lapsen. Og i sandhed den blide uskyldige må, den yndige kyske hustru, den ømme årvågne mor, kunne de ane det mindste af det usædelige gækkeri, hvormed balheltenes morgendags samtaler krydres, de ville sikkert alle udråbe med mig: Valsen er uanstændig!
I England er valsen afskyet. Ved adskillige tyske hoffer er valsen forbudt at opføres. Skulle vores danske kvinder ikke. Balpolitiet vover derfor intet ved at bandlyse denne afskyelige svingom. Det være blot standhaftigt, og tingen vil gå. Overalt, når man i det ringeste i familieballer afskaffer uskikken, så ville klubhaller og subskriptionsballer blive nødt til at følge eksemplet.
(Politivennen. Hæfte 7, nr. 91, den 18. januar 1800, s. 1451-1454)
For alle disse ærede politimestre og politimesterinder angives her en uskik, der så almindelig har indsneget sig, at den måske derved undgår deres skarpe øje. Den er desuden så yndet af dem, der begår den som nogen skødesynd kan være. Her vil altså blive en stærk opposition, men desto større ære for vedkommende, når de viser sig urokkelige i deres pligters opfyldelse.
Denne uskik er valsen. Hvad, hører jeg fra alle kanter råbe, valsen? Den rare vals, den søde vals, den guddommelige vals! Ja, valsen er det jeg anklager. Det er en uskik.
1. Fordi den ved sin voldsomhed har en skadelig virkning på de mange dansende, der har et svagt bryst.
2. Fordi den danses slet indtil væmmelse og forjager fra ballerne mange udansende tilskuere, der finder fornøjelse i at se en sindrig og anstændig dans skønt udført, og væmmes ved et hurlumhej, der er det modsatte i alle henseender.
3. Fordi den er uanstændig. Den er et værktøj til forførelse for vellystigheden, en materie til kåd snak for lapsen. Og i sandhed den blide uskyldige må, den yndige kyske hustru, den ømme årvågne mor, kunne de ane det mindste af det usædelige gækkeri, hvormed balheltenes morgendags samtaler krydres, de ville sikkert alle udråbe med mig: Valsen er uanstændig!
I England er valsen afskyet. Ved adskillige tyske hoffer er valsen forbudt at opføres. Skulle vores danske kvinder ikke. Balpolitiet vover derfor intet ved at bandlyse denne afskyelige svingom. Det være blot standhaftigt, og tingen vil gå. Overalt, når man i det ringeste i familieballer afskaffer uskikken, så ville klubhaller og subskriptionsballer blive nødt til at følge eksemplet.
(Politivennen. Hæfte 7, nr. 91, den 18. januar 1800, s. 1451-1454)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar