23 august 2014

Efterretning om patriotisk Daad i Randers m. m.

Randers d. 25. november 1800.

Det må være en glæde for den der så ofte som D. V. har årsag til at påanke forsømmelser, når De engang imellem kan erfare prøver på bestræbelser fra en årvågen øvrighed for at fremme almenvel i sin virkekreds. Og hertil håber jeg at bidrage ved at underrette Dem om hvorledes denne bys magistrats og stiftamtmands forenede virksomhed har vidst under nærværende tider at udvirke lindring i den fattige borgers kår. Ja, det skulle glæde mig inderlig om Deres velædelhed (dog helst uden mit navn, da jeg skyr anseelse af captatio benevolentiæ hos vedkommende), ville i Deres Politiven ved dette eksempel opmuntre andre til lignende foretagender, hvorved borgerne omhyggeligt bliver kommet til hjælp. De vil selv skønne at sådan hensigt ikke ilde er opnået i vores gode by, da det virksomme magistrat i forening med stiftsamtmand Guldberg har bevirket en frivillig subskription af alle brændevinsbrændere i Randers (med hvilke et par af de betydeligste købmænd siden har forenet sig), hvorved alle disse brave mænd har forbundet sig til at levere denne bys håndværkere og fattige af den rug de behøver, til udgangen af november 1801 til en pris af 6 rigsdaler pr. tønde. Og denne deres forbindelse er for en fjorten dage siden ved trommeslag bekendtgjort hvorved tillige ovennævnte blev indbudt at møde alle mandage og fredage i nævnte tidsrum hos hr. P. Abee i hvis hus udmåling sker af så meget enhver behøver, i overværelse af 2 håndværksmestre som efter omgang mellem borgerskabet skal påse vare og mål, og mod betaling til en af interessentskabet som også møder for at udmåle kornet og modtage pengene. To timer står dette magasin åbent på de nævnte dage. Og 4 skæpper er det højeste nogen rekvirent får ad gangen. Således er her da sørget for det vigtigste næringsmiddel, og måske turde man håbe at denne foranstaltning heller ikke skulle være uden gavnlig indflydelse på egnens kornpriser.

Mens jeg i denne materie meddeler Dem så interesserende en efterretning, skal jeg ikke undlade at tilføje et par ord i anledning af en rejsendes begrundede klage i et af Deres blade over den forlegenhed hvori den gennemrejsende fremmede stilles over for her i Randers, på grund af den totale mangel på alt gæstgiveri som findes her. Formodentlig må årsagen hertil søges i borgernes gamle gæstfrihed der gør det umuligt for nogen at leve af herbergsvæsenet da den fjerneste forbindelse med en borger skaffer den rejsende en velvillig modtagelse. Selvom derfor passagen herigennem er for stor til at gæstgiveri burde savnes, så er dog den forventende fortjeneste derved for lille til at kunne opmuntre nogen til at søge sit levebrød ved denne næringsvej. Skal denne mangel nogenside afhjælpes, måtte det ske derved at dette i en randrusianers øjne fortrædelige onus, blev forbundet når vakance engang indtraf ved postmesterembedet med denne vigtige tjenestes fordele.

Til slut må det være mig tilladt endnu engang at erindre at det vil være mig kærest om D. V. behagelig ville benytte Dem af materien i disse mine anmeldelser for hvis rigtighed jeg som ærekær og sanddru mand indestår, uden at bruge formen eller nævne mit navn, med mindre det er uomgængelig nødvendigt, da jeg i så fald for en god sags fremme gerne udsætter mig for en smule af den miskendelse som ingen retskaffen kan undgå. Lev vel og vær lykkelig i Deres gavnlige bestræbelser!

P. Kruse
Hospitalspræst i Randers.

(Politivennen. Hæfte 11, nr. 136. 29. november 1800, s. 2164-2167)

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar