En betydelig Mangel uden for Stadens Nørre-Port.

For en føje tid siden var jeg ude af stadens Nørreport da jeg ville gå hjem om aftenen havde jeg det uheld at se mig udelukket og var ikke klædt meget godt til at modstå nattens rå kulde og således at udholde i 5 timer. Jeg besluttede straks at gå til alle de nærmeste traktørsteder som jeg vidste. Jeg bankede hårdt hos den ene efter den anden. Hundene gøede i gårdene ynkelig, men hos folkene var der ingen barmhjertighed. Således fordrev jeg tiden til kl. halv to. Jeg gik da i accisseboden og bankede også der. Jeg hørte folk tale indenfor, men de lod mig stå ude. En del krydsere eller fordægtige mennesker indjog mig for megen frygt for at gå ad Farimagsgade til Vesterbro for der om muligt at komme ind et sted. Disse mennesker fortalte mig også at de var udelukket af porten. Men før kl. 1 så jeg dem ikke, og da dagen brød frem, så var de også borte. 

Da det vist arriverer flere at komme således for sent enten ved et urs urigtighed eller ved mange andre tilfælde, så synes mig rimeligt at der uden for hver port var et offentligt traktørsted eller gæstgivergårdhvor man kunne være sikker på at komme ind hele natten. Dette ville være meget nyttigt og til stor tryghed for rejsende som kommer efter udregning tids nok på vej, men ved uheld der indtræffer med vognen eller sådant, skal nu lide og måske pådrage sig en sygdom. Man kunne derfor ønske at de ansvarlige ville tage dette forslag til nøjere eftertanke.

(Politivennen 1800, Hæfte 10, nr. 130. 18 October 1800, s 2076-2077)