Slet Opførsel af en Karl paa Tømmerpladsen.

En stor mængde unge mennesker af forskellig alder og stand strømmer i disse varme sommerdage ud til den store tømmerplads bag Blåtårn for der at bade sig. Anmelderen af dette var den 15. august selv til stede der, og blev ved samme lejlighed vidne til den mest ubegrænsede tølperagtighed af en karl som i det mindste foregiver at have opsyn med tømmeret på denne plads. Sagen forholder sig således: Tre små drenge var i selskab med deres far ankomne der, og med hans tilladelse gik de ud på tømmeret for at lægge deres klæder og gå i vandet. Efter nogle minutters forløb kom den ene af disse små op for igen at iføre sig sine klæder, og nu springer oven nævnte karl frem og med en stor bådshage i hånden giver drengen et vældigt slag i ryggen med det spørgsmål. Hvad han havde der at bestille? Faderen som på landet var tilskuer af dette, tog nu sin søn i forsvar og foreholdt karlen hvor dårligt han handlede mod et barn der ikke i mindste måde fornærmede ham, men alt dette hjalp ikke. Det groveste pøbelsprog lød fra karlens mund, og til sidst truede han ham med samme beværtning af bådshagen som sønnen. 

Hvorvidt denne plads står til det offentliges tjeneste om sommeren eller ikke, kan anmelderen ikke afgøre. Kun ønskede han at de ansvarlige enten ganske ville forbyde brugen af samme, eller foreholde denne karl en bedre opførsel for eftertiden, da forældre ikke kan være tjent med at få et eller andet lem af deres børn beskadiget af denne ildetænkende karl.

(Politivennen 1800, Hæfte 10, nr. 121. 16 August 1800, s 1925-1927)