Til dem der skal have Opsyn med Strandvejen til Helsingør.

Søndag den 20. april kørte jeg i selskab med nogle andre til Helsingør ad Strandvejen. Da vejen aldrig efterses, er den overalt meget mådelig. Således udmærker sig fx et stykke stenbro ved Sletten hvor stenene er aldeles løsrevne, formodentlig af vandet. Men fremfor alt to broer i Egebæksvang. Her var det at jeg ved den første som er af træ (rækværk ved siderne findes ikke, og brædderne på broen er så rådne og løse at de enten bugner eller vipper) havde det uheld at jorden som vi kom på broen, glider ned på den anden side, og den ene hest styrter ned med bagdelen. Havde hesten ikke haft styrke til at fodfæste med forbenene, måtte vi absolut have væltet og nogle måske tilsat livet. Nærmere ved enden af denne vang er den anden som er en stenkiste, og den er ganske nedfalden. Her kan man dog med megen umage passere ad en omvej, hvilket på ingen måde lader sig gøre på den anden. 

Efter sigende skal der for længe siden til vedkommende være klaget. Men har også holdt besigtigelse over samme, men uden videre følge. Måske denne indrykkelse kan forårsage at såvel disse som flere steder med snareste bliver efterset og istandsat.

Store Nivågård, den 22. april 1800.
Poul Chr. Ths. Hvidt.

(Politivennen, Hæfte 9, nr. 105, den 26 April 1800, s.1665-1666)

De to vandløb ved Egebæksvang er der stadig, men man skal kigge godt efter dem. Det sydlligste af dem løber således gennem en privat have. Den nordligste ved en offentlig strand. Foto: Erik Nicolaisen Høy.