(Fortsat)
Men fordi tolden (under de europæiske regeringers nærværende politiske system) ikke kan afskaffes, derfor kan den dog oppebæres på den mindst trykkende og skadende måde. Og det bør den.
Et passende og tilstrækkeligt lokale, et personale der forslår til alle dagens tider og den letteste og simpleste klareringsmåde - dette er de fordringer man altså ved et toldsted kan gøre.
Københavns Toldbod (for fra det almindelige at vende tilbage til det enkelte hvorfra jeg gik ud) fyldestgør ingen af disse fordringer i nogen fortrinlig grad.
Lokalet hvortil jeg regner såvel magasiner, ladnings- og lossesteder, som vejerbod, toldkontorer osv. er både for stort og for lille. Magasiner bør ikke ligge så langt fra vejerboden at varer på vej derhen kan blive våde af regn. Ikke heller er magasinerne tilstrækkelig store. Det er også en fejl ved dem at de ligger for spredt. Stederne hvor vognene indlader, er ikke heller så bekvemt indrettede som de kunne være. Men den største lokalemangel møder man ved vejerboden og kontorerne.
En vejerbod med tre vægte kan ikke nøjes med en port. En vejerbod bør være forsynet med et nærliggende pakhus eller skur hvor de vejede varer henføres fra vægtene for i ly at vente på de vogne hvorpå de skal afhentes. Endelig bør en velindrettet vejerbod for hver vægt have to porte, en til varernes indbringelse, og en på den anden side til dens udførelse. Herved vil den største lethed bevirkes for arbejderne og hurtighed for varernes ejer, ligesom tilsynet på samme tid bliver uendelig redere for vedkommende. Til en sådan vejerbods opbyggelse tilbyder pladsen tilstrækkelig rum.
Kontorernes lokale er så forvildende at der vist næppe er nogen som tredje eller fjerde gang er i stand til at finde rede deri uden at spørge sig for. Jeg vil tro at disse mange til dels af samme personer gentagne påskrifter er til nytte, skønt det kunne synes som om vejningen, besigtigelsen, takseringen og betalingen var alt. Men at man for at få dem må jage snart op, snart ned og snart op og ned igen, er en ulejlighed som man ikke burde udsættes for, og som forenet med den tidsspilde det forårsager at måtte på tolv steder vente indtil turen kommer, gør en klarering på Toldboden til den modbydeligste beskæftigelse.
Personalet på kontorerne er næppe tilstrækkeligt for den reglerede åbningstid da der ofte, al deres hurtighed uagtet, samler sig en talrig klynge ventende om dem. For til alle dagens tider at besørge forretningerne fra om morgenen tidlig til sent om aftenen burde personalet være dobbelt, og ved middag afløse hinanden. En uhyre byrde for kongens kasse! vil man sige. Ja vel, men en i sig selv tung skat bør ikke ved oppebørslens forsinkelse gøres tungere. I øvrigt kunne dette dobbelt sæt haves for lidt over det samme når 5 til 6 påskrifter afskaffedes, som måske uden tabe kunne lade sig gøre.
Endvidere kunne noget af arbejdet lettes dels ved trykte angivelser, dels ved ikke straks under klareringens gang, men ved lejlighed at protokollere angivelserne, og endelig ved tabeller over ekstraudgifter osv.
Klareringsmådens mangelagtighed er til dels allerede vist, for så vidt den er forbundet med tab af tid som så ofte er større end tab af penge.
Sikkert ville enhver som har noget at klarere, ønske at have en under et bestemt afgift at betale, hellere end som nu først told, og dernæst adskillige rubrikker andre pålæg under navn af ekstraudgifter. Man tror at slippe efter toldrullen med den og den sum, men finder at desuden noget betydeligt må erlægges.
At man efter at have klareret må tinge om arbejdspenge inde hos Niels Lybekker, er ikke så godt som om det ved vejningen tillige påtegnedes hvor mange stykker det vejede gods var i, da arbejdspengene ved toldsedlens udfærdigelse ifølge en takst der beregnede hvert stykkes arbejdspenge efter dets vægt, tillige derpå kunne anføres, og derefter betales.
Dersom den betjent der ved pladsens port tillader udgangen, ved at give toldsedlen en rift er berettiget til større undersøgelse end den at efterse om stykkernes antal og mærker stemmer overens med toldsedlens angivende, så burde der over udfarten oprejses et skur af tilstrækkelig størrelse til at to, tre vogne derunder kunne uden at vædes eller overskylles af regn osv. gennemvisiteres af betjenten. Den som skriver dette, har været udsat for at en betjent ved nævnte port har på en måde ved opløsning og besigtigelse af pakker kontrolleret besigtigelsen i vejerboden og det endog i regnvejr. Da dette imidlertid mange andre gange ikke er sket, så er han endnu i tvivl om hvad portbetjenten er berettiget eller ikke berettiget til.
Jeg er fuldkommen forsikret om at gen. toldkammeret bemærker disse en i toldvæsnet lægmands uforgribelige tanker, ved at drøfte dem vil måske noget findes ubrugbart. Men sikkert vil kollegiet sande at toldoppebørslen i nærværende forfatning er en hindring for sejladsens fremme. Den vil indse at dersom en ny toldbod anlægges ved Langebro og da den hele smålandsfart vendes derhen, vil arbejdet ved den store nuværende toldbod der som ovenfor vist med et større personale kan drives ønskeligere, sikkert lettes så meget at ved nogen forandring i formerne, udigfterne til lønningerne ikke ville blive større.
Det til den ende anlæggende lodseri på sydvesthukken af Amager kunne tillige tilgodeses med færgelaugsrettighed fra denne ø til Sjællands sydlige og vestlige kanter, hvortil dens beborere hidtil må lægge vejen gennem København.
Endnu står tilbage at tale om de hindringer der ligger i vejen for bådefarten, både til gavn og morskab, at København kun har en toldbod og en indsejling
(Fortsættes)
(Politivennen 1800, Hæfte 9, nr. 115. 5 Juli 1800, s 1833-1838)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar