17 september 2014

De Kvæstede.

Man har i disse dage haft den største anledning til at beundre vores sårlægers duelighed ved se to af de kvæstede der hver har mistet hele undermunden, desuagtet være helbredte og den ene endog på en måde at kunne tale.

Men fra en anden side er deres syn på vores gader ikke så frydeligt. Anmelderen er langt fra at ville betage dem deres frihed, eller at optage det ilde om de modtager de gaver de bevægede tilskuere med det bedste hjerte giver dem. Han tror at danske med foragt, ikke med harme bør forbigå den fremmede der turde sige, således må den kvæstede kriger tigge på gaden. Den danske nation har sammenskudt betydelige gaver, og flere vil endnu indkomme *), og den forlader sig på at den nedsatte kommission vil uddele disse på en måde der ikke alene er passende til nationens værdighed, men også til givernes hensigt. Sikkert har de kvæstede som går ud, allerede deres diætpenge. Men man ønskede dog at kommissionen bekendtgjorde noget om det. Dersom den mand har ret som sagde: så længe ikke alt hvad der angår nationen bekendtgøres mig, er jeg ikke borger, men kun et redskab, så fortjener sikkert den danske nation al mulig offentlighed.

For den skades skyld som synet af en så hårdt kvæstet kan gøre frugtsommelige kvinder, måtte man ønske at de fik et anstændigt ophold i provinsen.

*) Endnu ville mange gaver indkomme fra de længere bortliggende provinser, og selv her fra byen, da mange klubber og selskaber hvor i blandt Kgl. Musikalsk Akademi endnu kan ventes med betydeligt. 

(Politivennen. Hefte 13. Nr. 168, 11 Juli 1801, s. 2680-2682)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar