Noget om Frederiksberg Allee.

Næppe træder foden fra Vesterbro ind i Frederiksberg Alle før øjet møder det særsyn af en vildtvoksende underskov ved næsten hvert træ hele alleen igennem, hvilken skov omkring nogle træer udgør en omkreds af tyve fod. Foruden at berøre hvor skadelige sådanne udskud som breder sig mere og mere hvert år, er for træernes toppe, hvis næringskræfter derved berøves, så er det også dels en led vansir på en promenade, dels en ulempe for det gående publikum der ikke kan undgå anke. At alleen til de tider når det har regnet stærkt og især om foråret og høsten er næsten ufremkommelig, derom giver erfaringen den gående en alt for sørgelig lærdom. For ikke at blive siddende i en gennemæltet lergrund, må man søge hen til den lille fodsti ved træerne. Men her nødes man til at vige ud i det dybe snavs så snart man nærmer sig et træ på grund af de uhyre buske der omspænder det og spærrer passagen, eller også må man lade sig piske af disse grene højt oppe på benene og skørterne og endda dertil oversmøres af det meget snavs som disse buske er blevet belæssede med ved de stænk som kørende og ridende forårsager. 

Da det nu formentlig er slotsgartneren på Frederiksberg under hvis opsyn alleen er henlagt med forpligtelse til at lade dens træer beskære, så må han forventeligt ikke til nogen tid af året gå i denne alle for at se at den lige såvel ved roden af træerne som ved sammes toppe trænger til afhjælpning som ved et par af det ham tildelte mandskab meget let, ja endog i en meget kortere tid kunne besørges, end den som træernes beskæren udkræver. Men da man nu herved gør ham opmærksom på det, tror man også at han både til alleens fordel og pryd og til det almindeliges gavn vil herefter lige såvel drage omsorg for at de ved træernes rod opskydende kviste bortstødes som han sædvanligt mod foråret lader træernes overflødige grene skære bort.

(Politivennen. Hefte 13. Nr. 164, 13 Juni 1801, s. 2609-2611)