København vrimler nu af værtshusholdere og vil efter alt at dømme få endnu flere hver dag. Da drikkelsen dog endnu ikke, Gud være lovet, kan stige i samme takt, så må mange af disse meget lidt nyttige mennesker få ringere indtjening, og se sig om efter andre midler til at leve. Uden just at se nøje efter, om de er lovlige eller ej.
Et sådant middel er at være medvidende, og altså medtyv for de mange bedragere, som ved kortspil og på andre måder snyder den uvidende. Hvor skammeligt sådant hæleri er, siger sig selv. Det er det, som avler bedrageriet, og det burde derfor straffes endog langt hårdere, uagtet dette almindeligvis ikke sker.
I en bestemt kælder hvor mange bønder denne vinter er blevet bedraget, er følgende snyderier sket:
1. Omtrent for 6 uger siden, gik to gavtyve ned i kælderen og straks efter kom den tredje med to landsoldater, som han havde bildt ind, at de skulle bære en kuffert for ham op på kancelliet hvor han boede. Da han var kommet ned i kælderen med dem, var kufferten, sagde han endnu ikke helt pakket. Han gav sig altså til at spille kort med sine staldbrødre. Men da han tabte, måtte han låne 10 rd. af begge karlene, som de skulle få igen, når de var kommet på kancelliet. Han havde penge nok. Kort efter gik den ene gavtyv ud efter den anden og værtinden jog karlene på porten. De hentede så deres underofficer, men konen foregav at hun ikke kendte bedragerne og ikke havde hørt noget til sagen.
2. For 14. dage siden fik 4 andre bedragere en bonde fra Roskildeegnen ned i samme kælder, hvor en af dem, der udgav sig for søn af en gammel skomager i Roskilde og ville ud for at besøge sin far, sagde at han boede. Imidlertid gav de sig til at spillet lidt. Den formente roskildeboer sendte den yngste gavtyv, der gav det ud for at være hans søn, et sted hen efter hans tegnebog med den del penge i, som han der havde glemt. Under spillet kom han i bekneb for penge og lånte derfor 10 daler af bonden. Da sønnen blev borte, måtte faderen opsøge ham. De andre gavtyve listede sig imens væk og den bedragne bonde blev alene tilbage.
3. I samme kælder blev en bonde, i lørdags den 18. bedraget for en snes daler. Han truede med at stævne krokonen til Ballerups ting, hvoraf man må slutte at han var her fra amtet.
Det er beklageligt at bønderne af uvidenhed eller tosset frygt ikke henvender sig til politimesteren, der sikkert nok ville vide at straffe dem godt. Dersom imidlertid de bønderkarle og bønder som ovenanførte historie angår ville melde sig jo før desto bedre, kan de måske få nogle tjenlige underretninger hos
K. H. Seidelin
Pilestræde nr. 94
(Politivennen. Hefte 13. Nr. 157, 25 april 1801, s. 2500-2503)
Et sådant middel er at være medvidende, og altså medtyv for de mange bedragere, som ved kortspil og på andre måder snyder den uvidende. Hvor skammeligt sådant hæleri er, siger sig selv. Det er det, som avler bedrageriet, og det burde derfor straffes endog langt hårdere, uagtet dette almindeligvis ikke sker.
I en bestemt kælder hvor mange bønder denne vinter er blevet bedraget, er følgende snyderier sket:
1. Omtrent for 6 uger siden, gik to gavtyve ned i kælderen og straks efter kom den tredje med to landsoldater, som han havde bildt ind, at de skulle bære en kuffert for ham op på kancelliet hvor han boede. Da han var kommet ned i kælderen med dem, var kufferten, sagde han endnu ikke helt pakket. Han gav sig altså til at spille kort med sine staldbrødre. Men da han tabte, måtte han låne 10 rd. af begge karlene, som de skulle få igen, når de var kommet på kancelliet. Han havde penge nok. Kort efter gik den ene gavtyv ud efter den anden og værtinden jog karlene på porten. De hentede så deres underofficer, men konen foregav at hun ikke kendte bedragerne og ikke havde hørt noget til sagen.
2. For 14. dage siden fik 4 andre bedragere en bonde fra Roskildeegnen ned i samme kælder, hvor en af dem, der udgav sig for søn af en gammel skomager i Roskilde og ville ud for at besøge sin far, sagde at han boede. Imidlertid gav de sig til at spillet lidt. Den formente roskildeboer sendte den yngste gavtyv, der gav det ud for at være hans søn, et sted hen efter hans tegnebog med den del penge i, som han der havde glemt. Under spillet kom han i bekneb for penge og lånte derfor 10 daler af bonden. Da sønnen blev borte, måtte faderen opsøge ham. De andre gavtyve listede sig imens væk og den bedragne bonde blev alene tilbage.
3. I samme kælder blev en bonde, i lørdags den 18. bedraget for en snes daler. Han truede med at stævne krokonen til Ballerups ting, hvoraf man må slutte at han var her fra amtet.
Det er beklageligt at bønderne af uvidenhed eller tosset frygt ikke henvender sig til politimesteren, der sikkert nok ville vide at straffe dem godt. Dersom imidlertid de bønderkarle og bønder som ovenanførte historie angår ville melde sig jo før desto bedre, kan de måske få nogle tjenlige underretninger hos
K. H. Seidelin
Pilestræde nr. 94
(Politivennen. Hefte 13. Nr. 157, 25 april 1801, s. 2500-2503)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar