Transporten ved dette færgested besørges af den på Jægerspris betroede færgemand med en meget mådelig færgepram og to små både, hvortil han skal holde 3 fast folk, hvoraf mindst de 2 skal bruges ved færgen. Men i stedet for 2 mænd er der for det meste kun 1 mand, som sejler frem og tilbage med den. Det er let at se, at dette i forening med den måde, hvorpå transporten sker, må forårsage ophold for de rejsende. Således skete det den 26. juli da et selskab på 13 personer med 3 vogne som kom fra Jægerspris ikke alene måtte vente i over ½ time, inden færgen kom fra Frederikssund, men endog til dets forundring opdagede at der kun var en mand med færgen. Og således sker det den meste tid. Da befordringsvæsnet er en af de ting der i enhver nogenlunde ordnet stat bør være så fuldkommen som muligt, så var det at ønske at de mænd, som er lønnede af staten for at påse sligt, ville påpege over for færgemanden, der desuden tjener så anseeligt, altid at have det anbefalende antal af folk med færgen, samt at holde den og bådene i så forsvarlig stand, at man ikke bliver våd om fødderne eller sidder i angst for at synke.
Færgen bliver trukket ved et tov, der er fastgjort tværs over fjorden. Men da midten af dette tov altid ligger i vandet, så følger deraf, at det meget hurtigt rådner og springer. Når det sker, så må enten færgen drive på grund, eller hvis der er nogen søgang (således som forhen sket) blive fuld af vand og synke, og mennesker omkomme. Så utilgiveligt og skødesløst sørger man for menneskers liv. Burde der ikke være i færgen et lille anker, to par årer og et reservetov?
Ved dette færgested er som bekendt to broer. Nemlig en ved Frederikssund og en ved Jægerspris. Men de er begge i en meget mådelig forfatning. En stor mængde af de stene, hvor broerne er lagt, er faldet ud og ligger i vandet, og bolværket og pæle omkring en del af broerne er enten helt borte, eller så rådne, at de er faldefærdige. Det var ellers at ønske at regeringen i fremtiden betroede denne gode og vigtige færgemands post til en gammel og fortjent sømand.
(Politivennen, Hefte 14. Nr. 172, 8. august 1801, s. 2737-2739)
Svejtserhuset i højdedraget ved Færgegården. Selv om afstanden er kort, er turen derop særdeles krævende.
Færgen bliver trukket ved et tov, der er fastgjort tværs over fjorden. Men da midten af dette tov altid ligger i vandet, så følger deraf, at det meget hurtigt rådner og springer. Når det sker, så må enten færgen drive på grund, eller hvis der er nogen søgang (således som forhen sket) blive fuld af vand og synke, og mennesker omkomme. Så utilgiveligt og skødesløst sørger man for menneskers liv. Burde der ikke være i færgen et lille anker, to par årer og et reservetov?
Ved dette færgested er som bekendt to broer. Nemlig en ved Frederikssund og en ved Jægerspris. Men de er begge i en meget mådelig forfatning. En stor mængde af de stene, hvor broerne er lagt, er faldet ud og ligger i vandet, og bolværket og pæle omkring en del af broerne er enten helt borte, eller så rådne, at de er faldefærdige. Det var ellers at ønske at regeringen i fremtiden betroede denne gode og vigtige færgemands post til en gammel og fortjent sømand.
(Politivennen, Hefte 14. Nr. 172, 8. august 1801, s. 2737-2739)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar