En misgerning som er forøvet af to svenske matroser mod dansk mands ejendom, og en anden efter al formodning af de samme begået mod en dansk mands liv, lægges Dem herved for øjne, og ønskes Deres kraftige medvirken til gerningsmændenes anholdelse.
Den 29. august 1800 afgik skipper Døpge, hjemmehørende i Aalborg fra bemeldte sted hvor han var ladet for hr. agent Qvistes regning til Norge. Hans mandskab bestod af to svenske matroser. Man hørte i lang tid intet til hvor skipperen og jagten var blevet af. Endelig erfarede rederen at jagten var kommet ind i en svensk havn, og at den ene matros der havde givet sig ud for Døpge og solgt af ladningen, men formodentlig for at haste til sådan underpris at man var blevet mistænksom og havde lagt beslag på skibet. En anden skipper fra Aalborg hentede jagten hjem, men også dens sejl og løse redskab var borte, og den unge duelige sømands enke har ikke anden formodning end at forbryderne først har ombragt ham før de bemægtigede sig skibet.
Et brev fra hende fra 12. februar 1801 viser at hun endnu ikke har fået nogen videre oplysning. Men så afskyelig gerningen er, og så ønskeligt, ja for eksemplets skyld højst vigtigt det er, at forbryderne afstraffes, så sikkert forlader jeg mig på at det svenske folks konsul ikke vil finde det upassende at han herved bedes at skaffe sig mere udførlig underretning gennem hr. agent Qvist og magistraten i Aalborg, og derpå i Sverige træffer anstalter til forbrydernes opdagelse og anholdelse.
(Politivennen. Hefte 12. Nr. 148, 21 Februari 1801, s. 2365-2366)
Den 29. august 1800 afgik skipper Døpge, hjemmehørende i Aalborg fra bemeldte sted hvor han var ladet for hr. agent Qvistes regning til Norge. Hans mandskab bestod af to svenske matroser. Man hørte i lang tid intet til hvor skipperen og jagten var blevet af. Endelig erfarede rederen at jagten var kommet ind i en svensk havn, og at den ene matros der havde givet sig ud for Døpge og solgt af ladningen, men formodentlig for at haste til sådan underpris at man var blevet mistænksom og havde lagt beslag på skibet. En anden skipper fra Aalborg hentede jagten hjem, men også dens sejl og løse redskab var borte, og den unge duelige sømands enke har ikke anden formodning end at forbryderne først har ombragt ham før de bemægtigede sig skibet.
Et brev fra hende fra 12. februar 1801 viser at hun endnu ikke har fået nogen videre oplysning. Men så afskyelig gerningen er, og så ønskeligt, ja for eksemplets skyld højst vigtigt det er, at forbryderne afstraffes, så sikkert forlader jeg mig på at det svenske folks konsul ikke vil finde det upassende at han herved bedes at skaffe sig mere udførlig underretning gennem hr. agent Qvist og magistraten i Aalborg, og derpå i Sverige træffer anstalter til forbrydernes opdagelse og anholdelse.
(Politivennen. Hefte 12. Nr. 148, 21 Februari 1801, s. 2365-2366)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar