En gammel matros har i adskillige år været, og er endnu, mange til besvær med sit trygleri. Den han får øje på, går han først i møde og hilser, når denne kompliment er gjort, vender han om, forfølger og plager dem, helst gennem kirkegårdene, hvor han er mindre bemærket og ligeledes op ad Rundetårn. hans fysiognomi røber næsvished og drukkenskab. Da han desuden ser ud til at kunne fortjene sit brød, gør man synd i at skænke ham noget Vi er jo tillige ved fattigdirektionens virksomme foranstaltning blevet befriet for tiggeri på gaderne, skulle han da være den eneste?
(Politivennen. Hefte 12. Nr. 148, 21 Februari 1801, s. 2367-2368)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar