Efter at have forfattet de befalede lister over landeværnsmændene i de sogne som allernådigst er betroet mig, og som er temmelig folkerige, indser jeg at landeværnsmændenes antal ikke er så stort i nogen provins som det burde være når denne kongens faderlige omhu ved dem at betrygge fædrelandet mod al fjendtlig anfald, skal opnås. Som forventet finder man i bondestanden så få øvede i våben fordi ingen undtagen de fattigste før blev afgivet til regimenterne, og måtte gå så længe at de blev grå under våbnene, mens de formuende bønders børn blev sat til gårde. For at rette de fejl som er begået i den forbigående tid, og for at komme det tilsigtede mål nærmere ved at gøre dette landværn så talrig at regeringens og folkets ønske kan opnås, tillades det mig atter allerunderdanigst at fremsætte følgende forslag:
Ligesom man nu sognevis har forfattet en liste over landeværnsmændene, så kunne man på samme måde forfatte en liste over landeværnsrekrutterne i ethvert sogn. Til disse rekrutter henregner jeg alle dem som er under 45 år og ikke endnu har gjort, og heller ikke kan komme til at gøre den sædvanlige krigstjeneste. Herunder forstår jeg:
1) Alle dem som er over den alder at de kan antages til den sædvanlige krigstjeneste. Nemlig dem som har fyldt det 20 eller om man hellere vil det 30 år. *)
2) Alle dem som er lavere end at de kan antages til den sædvanlige krigstjeneste **)
3) Alle dem som har fået afsked for en eller anden legemsfejls skyld. ***)
4) Alle gammelmands sønner ****)
Men da man ikke med nytte kan bruge rå og uøvede folk, så gør jeg allerunderdanigst følgende forslag til at få disse landeværnsrekrutter øvede i våben:
Man udvælger i enhver landsby en af landeværnsmændene som formand *****). Denne bør altid vælges af dem som har gjort krigstjenesten og de årlige mønstringer efter seneste indretning, da disse er bedst øvede i våben. Landeværnsrekrutterne forpligtes til hver søndag eftermiddag at møde hos formanden i den by de opholder sig i eller til hvilken de henhører for at blive øvet i våben af deres formand. Denne holder en liste over dem som hver søndag møder eller ikke møder til våbenøvelse på nedenfor anførte måde ******), og han har magt til at mulktere dem på 2 eller 4 rigsdaler for hver gang de udebliver fra våbenøvelse når ikke sygdomme ellernogen anden betydelig årsag hindrer dem fra at komme.
Når landeværnsmændene bliver sammenkaldt og får deres anførere, da skal formændene forevise de kommanderende de lister de har over dem som de skulle øve i våben, da de kommanderende giver dem som har været flittige i at komme til våbenøvelse en berømmelse for udvist flid, og derimod de forsømmelige en passende irettesættelse eller efter omstændighederne pålægger dem en pengemulkt. Det ville meget opmuntre de antagne formænd til at anvende al flid på at gøre deres rekrutter færdige i våbenøvelse når de kommanderende udmærkede dem som havde de bedst øvede rekrutter og foreslog regeringen at belønne disse med et smukkere gevær end det de andre havde. Imidlertid kunne man til opmuntring for disse formænd forunde dem samme frihed som lægdsmændene, nemlig frihed for ekstraskatten for dem og deres hustruer om de var gift og tillige lade dem beholde de for forsømmelse af landeværnsrekrutterne faldne mulkter samt tillægge dem hver i sin by de 2 mark årlig som tjenestekarle, husmænd og inderster der ikke har gjort deres sædvanlige krigstjeneste, må betale indtil deres 36 år efter forordning af 2. august 1791 hvilket er ubetydeligt. For af det mandtal jeg er forbundet til at holde over anførte tjenestekarle, husmænd og inderster i de mig allernådigst betroede sogn hvor folketallet ikke er lille, ser jeg at en sådan formand ikke kunne få mere end 6 til 8 mark af den by han var i, og denne udgift vil findes vel anvendt da den tjener til fædrelandets beskyttelse. På disse anførte lister blev da årligt til afgang anført alle de som har fyldt deres 45 år og derimod til tilgang ansat alle de som havde fyldt de 28 eller 30. år og af den grund ikke kan antages til den sædvanlige krigstjeneste.
Ved at følge dette forslag tror jeg at landeværnet bliver så talrig og øvet at fædrelandet vil bedre betrygges ved denne end ved 100.000 mand lejede tropper for hvilke det er ligegyldigt hvem der regerer et land eller bebor det.
Kirke Helsinge den 18. februar 1801
Holm
*) Da alle vil nyde landets gode, bør de også tage del i landets farer.
**) Ligesom jeg er villig til at tilstå at det ville vansire linjerne af opstillede regulære tropper når en af de opstillede mænds hoveder kun nåede til de andres skuldre, så mener jeg derimod at det går an at bruge disse lave til landeværn, da man ser mere på nytte end på pynt og ordsproget er rimeligt: lige brødre lige rappe.
***) Fordi disse ikke er i stand til at udstå alle en krigers strabadser, derfor er de dog ikke uskikkede til landeværnstjeneste som forefalder sjældnere og gøres ikke udenfor den provins enhver bebor.
****) da disse bliver befriet fra at gøre den sædvanlige krigstjenste fordi de træder i deresfædres sted og betragtes som interims gårdmænd, så er det også rimeligt at de følgermed de andre gårdmænd som har gjort den sædvanlige krigstjeneste når der gælder om at forsvare fædrelandet, når ingen fritages ophører også al indbyrdes fortrydelse og alle bliver færdige i våbenøvelse.
*****) I så kritiske omstændigheder som de nærværende beordres straks at vælge en formand i hver by og straks at lade ham begynde at øve rekrutterne efter præstens og lægdmandens distrikt.
******) Formændenes liste over de rekrutter som møder eller ikke møder til våbenøvelserne:
Da bønder sjældent kan skrive, kunde de bedst holde denne regning ved at betegne de mødende med et + og de udeblivende med et 0 når en anden i forvejen havde indrettet listen for dem.
Ligesom man nu sognevis har forfattet en liste over landeværnsmændene, så kunne man på samme måde forfatte en liste over landeværnsrekrutterne i ethvert sogn. Til disse rekrutter henregner jeg alle dem som er under 45 år og ikke endnu har gjort, og heller ikke kan komme til at gøre den sædvanlige krigstjeneste. Herunder forstår jeg:
1) Alle dem som er over den alder at de kan antages til den sædvanlige krigstjeneste. Nemlig dem som har fyldt det 20 eller om man hellere vil det 30 år. *)
2) Alle dem som er lavere end at de kan antages til den sædvanlige krigstjeneste **)
3) Alle dem som har fået afsked for en eller anden legemsfejls skyld. ***)
4) Alle gammelmands sønner ****)
Men da man ikke med nytte kan bruge rå og uøvede folk, så gør jeg allerunderdanigst følgende forslag til at få disse landeværnsrekrutter øvede i våben:
Man udvælger i enhver landsby en af landeværnsmændene som formand *****). Denne bør altid vælges af dem som har gjort krigstjenesten og de årlige mønstringer efter seneste indretning, da disse er bedst øvede i våben. Landeværnsrekrutterne forpligtes til hver søndag eftermiddag at møde hos formanden i den by de opholder sig i eller til hvilken de henhører for at blive øvet i våben af deres formand. Denne holder en liste over dem som hver søndag møder eller ikke møder til våbenøvelse på nedenfor anførte måde ******), og han har magt til at mulktere dem på 2 eller 4 rigsdaler for hver gang de udebliver fra våbenøvelse når ikke sygdomme ellernogen anden betydelig årsag hindrer dem fra at komme.
Når landeværnsmændene bliver sammenkaldt og får deres anførere, da skal formændene forevise de kommanderende de lister de har over dem som de skulle øve i våben, da de kommanderende giver dem som har været flittige i at komme til våbenøvelse en berømmelse for udvist flid, og derimod de forsømmelige en passende irettesættelse eller efter omstændighederne pålægger dem en pengemulkt. Det ville meget opmuntre de antagne formænd til at anvende al flid på at gøre deres rekrutter færdige i våbenøvelse når de kommanderende udmærkede dem som havde de bedst øvede rekrutter og foreslog regeringen at belønne disse med et smukkere gevær end det de andre havde. Imidlertid kunne man til opmuntring for disse formænd forunde dem samme frihed som lægdsmændene, nemlig frihed for ekstraskatten for dem og deres hustruer om de var gift og tillige lade dem beholde de for forsømmelse af landeværnsrekrutterne faldne mulkter samt tillægge dem hver i sin by de 2 mark årlig som tjenestekarle, husmænd og inderster der ikke har gjort deres sædvanlige krigstjeneste, må betale indtil deres 36 år efter forordning af 2. august 1791 hvilket er ubetydeligt. For af det mandtal jeg er forbundet til at holde over anførte tjenestekarle, husmænd og inderster i de mig allernådigst betroede sogn hvor folketallet ikke er lille, ser jeg at en sådan formand ikke kunne få mere end 6 til 8 mark af den by han var i, og denne udgift vil findes vel anvendt da den tjener til fædrelandets beskyttelse. På disse anførte lister blev da årligt til afgang anført alle de som har fyldt deres 45 år og derimod til tilgang ansat alle de som havde fyldt de 28 eller 30. år og af den grund ikke kan antages til den sædvanlige krigstjeneste.
Ved at følge dette forslag tror jeg at landeværnet bliver så talrig og øvet at fædrelandet vil bedre betrygges ved denne end ved 100.000 mand lejede tropper for hvilke det er ligegyldigt hvem der regerer et land eller bebor det.
Kirke Helsinge den 18. februar 1801
Holm
*) Da alle vil nyde landets gode, bør de også tage del i landets farer.
**) Ligesom jeg er villig til at tilstå at det ville vansire linjerne af opstillede regulære tropper når en af de opstillede mænds hoveder kun nåede til de andres skuldre, så mener jeg derimod at det går an at bruge disse lave til landeværn, da man ser mere på nytte end på pynt og ordsproget er rimeligt: lige brødre lige rappe.
***) Fordi disse ikke er i stand til at udstå alle en krigers strabadser, derfor er de dog ikke uskikkede til landeværnstjeneste som forefalder sjældnere og gøres ikke udenfor den provins enhver bebor.
****) da disse bliver befriet fra at gøre den sædvanlige krigstjenste fordi de træder i deresfædres sted og betragtes som interims gårdmænd, så er det også rimeligt at de følgermed de andre gårdmænd som har gjort den sædvanlige krigstjeneste når der gælder om at forsvare fædrelandet, når ingen fritages ophører også al indbyrdes fortrydelse og alle bliver færdige i våbenøvelse.
*****) I så kritiske omstændigheder som de nærværende beordres straks at vælge en formand i hver by og straks at lade ham begynde at øve rekrutterne efter præstens og lægdmandens distrikt.
******) Formændenes liste over de rekrutter som møder eller ikke møder til våbenøvelserne:
Da bønder sjældent kan skrive, kunde de bedst holde denne regning ved at betegne de mødende med et + og de udeblivende med et 0 når en anden i forvejen havde indrettet listen for dem.
(Politivennen. Hefte 12. Nr. 149, 28 Februar 1801, s. 2369-2375)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar