Jeg tager mig den frihed at bede Deres velædelhed bevise mig den godhed at lade følgende indrykke i Politivennen.
For nogle uger siden var jeg i Holbæk og da tildrog sig følgende: Da jeg om aftenen ville gå ned i byen til min vogn for at rejse hjem, var det meget mørkt for gadelygter bruges ikke der. Jeg og en ven som fulgte mig, blev enige om at forlade fortovet for ikke at komme til skade, og derfor følge vejen ad gaden hvor vi aldrig kunne formode andet end fuldkommen at være sikre. Men sørgelig erfaring overbeviste os snart om det modsatte: For næppe var vi kommet lidt ud på gaden før vi begge faldt over en høj banke sammenskuffet gadeskarn der har hårdt sammenfrosset. Mine ben fik ingen betydelig skade, men jeg var så uheldig at brække min højre arm over i albueleddet. I tre uger måtte jeg forblive i Holbæk før jeg fik tilladelse af doktoren at komme hjem. Endnu kan jeg intet udrette med min arm, og uvis om den nogen tid bliver så fuldkommen god som den før har været. Da jeg som oven for meldt, tre uger efter det ulykkelige fald kørte hjem, kan jeg ikke nægte at jeg jo harmedes over endnu at se de samme skarnbunker ligge på gaden ligesom før, da jeg kom til skade. Naturligvis faldt det mig ind at i denne by fandtes der endnu de mennesker hos hvilke de ædle følelser for deres medmenneskers vel for størstedelen var uddøde, eller dog i det mindste forglemte, ja! sådanne der enten af ligegyldighed eller af mangel på eftertanke kunne overtræde de helligste pligter der påligger dem som gode borgere, nemlig politilovenes nøje efterlevelse hvorved da ingen så let kan komme til skade. For da ville en god orden i stedet for nu uorden, finde sted. Skulle det nu mod formodning ske at det for eftertiden skulle blive ved den gamle vane med den uskik på gaden i Holbæk, så vil det blive nødvendigt for ikke at komme til skade når det er mørkt at man tager lys og lygte med sig for at undgå de ubehageligheder som ellers let kunne indtræffe.
Den 20. februar 1801.
Erland Berg
Sognedegn i Tølløse
(Politivennen. Hefte 12. Nr. 149, 28 Februar 1801, s. 2375-2377)
For nogle uger siden var jeg i Holbæk og da tildrog sig følgende: Da jeg om aftenen ville gå ned i byen til min vogn for at rejse hjem, var det meget mørkt for gadelygter bruges ikke der. Jeg og en ven som fulgte mig, blev enige om at forlade fortovet for ikke at komme til skade, og derfor følge vejen ad gaden hvor vi aldrig kunne formode andet end fuldkommen at være sikre. Men sørgelig erfaring overbeviste os snart om det modsatte: For næppe var vi kommet lidt ud på gaden før vi begge faldt over en høj banke sammenskuffet gadeskarn der har hårdt sammenfrosset. Mine ben fik ingen betydelig skade, men jeg var så uheldig at brække min højre arm over i albueleddet. I tre uger måtte jeg forblive i Holbæk før jeg fik tilladelse af doktoren at komme hjem. Endnu kan jeg intet udrette med min arm, og uvis om den nogen tid bliver så fuldkommen god som den før har været. Da jeg som oven for meldt, tre uger efter det ulykkelige fald kørte hjem, kan jeg ikke nægte at jeg jo harmedes over endnu at se de samme skarnbunker ligge på gaden ligesom før, da jeg kom til skade. Naturligvis faldt det mig ind at i denne by fandtes der endnu de mennesker hos hvilke de ædle følelser for deres medmenneskers vel for størstedelen var uddøde, eller dog i det mindste forglemte, ja! sådanne der enten af ligegyldighed eller af mangel på eftertanke kunne overtræde de helligste pligter der påligger dem som gode borgere, nemlig politilovenes nøje efterlevelse hvorved da ingen så let kan komme til skade. For da ville en god orden i stedet for nu uorden, finde sted. Skulle det nu mod formodning ske at det for eftertiden skulle blive ved den gamle vane med den uskik på gaden i Holbæk, så vil det blive nødvendigt for ikke at komme til skade når det er mørkt at man tager lys og lygte med sig for at undgå de ubehageligheder som ellers let kunne indtræffe.
Den 20. februar 1801.
Erland Berg
Sognedegn i Tølløse
(Politivennen. Hefte 12. Nr. 149, 28 Februar 1801, s. 2375-2377)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar