En bonde kørte fra København sent på aftenen, en af de første dage i sidste februar måned. Han nåede Damhuset omtrent kl. 7. Her kommer en person til ham af udseende som en kusk i liberi og beder om tilladelse for betaling at køre med til Roskilde Kro. Bonden der havde adskilligt løst på vognen, ville ikke, men omsider efter dennes gentagne anmodning tillod han ham for en rimelig betaling at sidde op.
Efter nu at have tilbagelagt et godt stykke vej, kommer atter 2 og kræver samme villighed af bonden som han dog rent ud nægter, hvorpå den første med mange overtalelser søger at indprente ham medlidenhed for et par fodgængere i sådant koldt, mørkt vejr og dertil vintertid. Bonden er af et virkelig godt gemyt. Han lod sig deres følge behage og tillod dem at køre med for lige så rimelig betaling som den første. Efter at have tilbagelagt en halv mil, blev vejret for utåleligt efter den første mening. Han foreslog e andre to at vende tilbage og overnatte i Damhuset, hvorpå de straks og uden videre modsigelse samtykkede og ville samtidig betale bonden ligefuldt. Nu bad de ham bytte dem en 5 rigsdaler seddel. Det kunne han ikke. ? rigsdaler spørger de atter og idet han her trækker pungen frem for at give tilbage, snapper den første ham samme ud af hånden, springer over grøft og gærde og bliver straks usynlig i mørket for bonden hvis råb om hjælp var forgæves. De andre 2 spidsbuber ilede også bort med stærke skridt. Bonden så sig sin pengepung berøvet, hvori til lykke kun var 3 rigsdaler og nogle skilling. Bonden hvis forretning er at lade sig ugentlig fragte mellem roskilde og København og som desårsag fører mange penge med sig, fortsatte nu sin rejse, glad over at have sine varer og brevtaske som just ikke var af ubetydelig værdi, i behold.
(Politivennen. Hefte 12. Nr. 149, 28 Februar 1801, s. 2380-2382)
Efter nu at have tilbagelagt et godt stykke vej, kommer atter 2 og kræver samme villighed af bonden som han dog rent ud nægter, hvorpå den første med mange overtalelser søger at indprente ham medlidenhed for et par fodgængere i sådant koldt, mørkt vejr og dertil vintertid. Bonden er af et virkelig godt gemyt. Han lod sig deres følge behage og tillod dem at køre med for lige så rimelig betaling som den første. Efter at have tilbagelagt en halv mil, blev vejret for utåleligt efter den første mening. Han foreslog e andre to at vende tilbage og overnatte i Damhuset, hvorpå de straks og uden videre modsigelse samtykkede og ville samtidig betale bonden ligefuldt. Nu bad de ham bytte dem en 5 rigsdaler seddel. Det kunne han ikke. ? rigsdaler spørger de atter og idet han her trækker pungen frem for at give tilbage, snapper den første ham samme ud af hånden, springer over grøft og gærde og bliver straks usynlig i mørket for bonden hvis råb om hjælp var forgæves. De andre 2 spidsbuber ilede også bort med stærke skridt. Bonden så sig sin pengepung berøvet, hvori til lykke kun var 3 rigsdaler og nogle skilling. Bonden hvis forretning er at lade sig ugentlig fragte mellem roskilde og København og som desårsag fører mange penge med sig, fortsatte nu sin rejse, glad over at have sine varer og brevtaske som just ikke var af ubetydelig værdi, i behold.
(Politivennen. Hefte 12. Nr. 149, 28 Februar 1801, s. 2380-2382)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar