Ingen vej kan for nærværende tid befindes i en ynkværdigere tilstand end den fra Vesterports Alleer ned til Tømmerpladserne. Ikke alene synker den så at sige daglige ned, ved det at de hosliggende grunde daglig ved påfyldning stiger i vejret *), men de vognmænd som bringer oven nævnte fyld, handler overmåde skødesløst dermed, da vejen findes så godt som tildækket med renovationsskarn. Og da grøfterne ved vejens sider fyldes til, så at vandet ikke kan få afløb, så må ikke alene al regn blive stående, men grunden gennemvædes som er den største fordærvelse for en vej.
Først og fremmest bør enhver anke over denne vej henvendes til den kongelige generalkommission der som det hedder, har overtaget mod årligt 3000 rigsdaler fra Magistraten, opsynet og vedligeholdelsen af vejene på Københavns grund uden for voldene. Man da ofte de hosboende ved et lidt dårligt tilsyn, kan udrette mere end selv det mest årvågne kollegium (i det mindste med daglig indløbende småovertrædelser), så kan man ikke andet end anmode hr. Skimmel på Vesterbro der skal eje den hosliggende grund som ved påfyldning forbedres, at han ville advare kuskene om at skåne den vej der hjælper ham til at gøre sin ejendom så meget vigtigere, og ligeledes må man bede ejerne af tømmerpladserne hvis varer skal bortkøres ad denne vej der efter al rimelighed er anlagt på deres formænds ansøgning, at låne den et nidkært omsorgsfuldt øje.
*) Da det er en fordring til en god vej at den for afløbs og tørheds skyld, bør ligge højere om muligt, men for alting ikke lavere, end den på begge sider tilgrænsende grund, så synes det at burde indlemmes i vejlovgivningen at ingen grundejer måtte ophøje sin til en offentlig eller anden mands vej stødende grund således at dens overflade blev højere end vejen, uden tilladelse enten af vedkommende kollegium eller af vejens ejermand.
(Politivennen. Hefte 12. Nr. 149, 28 Februar 1801, s. 2391-2393)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar