Foranlediget af den bekendtgørelse der er indrykket i Deres Politivennen nr. 205, giver jeg mig den ære at meddele Dem det sande i tildragelse, idet jeg håber De ligeledes bekendtgør dette: Arrestanten som er tiltalt for adskillige små tyverier, skulle derom høre vidner ved øen Tåsinges Birkeret. Fangefogden melder mig dette, spørger om han skulle følge ham, og om han måtte lade ham være uden jern på vejen?
Jeg svarer: Han kan følge ham, men det var nok ikke rådeligt at lade ham være uden jern fordi han ikke skulle løbe fra ham. På fangefogdens forsikring at han nok skulle holde ham da han var dårlig til gangs og havde usselt fodtøj, svarede jeg at når han ville være ansvarlig for ham, kunne han da lade ham gå uden jern. Ved hjemkomsten beder han fangefogden følge med sig til den kant af byen hvor hans [forældre] havde boet og hvor han ventede naboerne ville give ham noget, hvilket fangefogden uden mit vidende gør.
Da denne af nogle andre blev gjort opmærksom på at det nok ikke ville gå ham godt, i fald jeg fik det at vide, og derover vil have ham til arresten, gav han sig i klammeri med fangefogden, og da denne trækker af med ham, møder han en forbikørende bonde hvis heste og ham selv, han gav et rap med en kæp han havde, da de kørte forbi.
Skønt bonden ikke har klaget over det, er arrestanten sat under tiltale for det, tyvesagen ikke vedkommende, ved politiretten.
Svendborg den 12. april 1802
J. Uldall.
(Politivennen. Hefte 16. Nr. 208, 17 April 1802, s. 3326-3327)
Jeg svarer: Han kan følge ham, men det var nok ikke rådeligt at lade ham være uden jern fordi han ikke skulle løbe fra ham. På fangefogdens forsikring at han nok skulle holde ham da han var dårlig til gangs og havde usselt fodtøj, svarede jeg at når han ville være ansvarlig for ham, kunne han da lade ham gå uden jern. Ved hjemkomsten beder han fangefogden følge med sig til den kant af byen hvor hans [forældre] havde boet og hvor han ventede naboerne ville give ham noget, hvilket fangefogden uden mit vidende gør.
Da denne af nogle andre blev gjort opmærksom på at det nok ikke ville gå ham godt, i fald jeg fik det at vide, og derover vil have ham til arresten, gav han sig i klammeri med fangefogden, og da denne trækker af med ham, møder han en forbikørende bonde hvis heste og ham selv, han gav et rap med en kæp han havde, da de kørte forbi.
Skønt bonden ikke har klaget over det, er arrestanten sat under tiltale for det, tyvesagen ikke vedkommende, ved politiretten.
Svendborg den 12. april 1802
J. Uldall.
(Politivennen. Hefte 16. Nr. 208, 17 April 1802, s. 3326-3327)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar