Man kan dårligt tro andet end at Ballerup, der for sin beliggenhed midt i Københavns Amt fra Arilds tid med rette har haft tinget hos sig, også måtte have gode adgangsveje, men tværtimod. Vejen fra bemeldte by til København er så halsbrækkende og hestedræbende at hverken de velbekendte lollandske veje eller vejene fra Næstved til Korsør og Ringsted nogensinde var værre *). Fra Ballerup ned til Roskildevejen er endnu mere ufremkommeligt.
Overalt er det en ynk at se de fleste landsbyveje. Ballerupperne må årlig køre et vist antal læs grus på de store kongeveje, hvorpå de sjældent kommer. Dette skulle man tro måtte give dem den tanke, dog på egen bekostning at køre noget på deres egen jammerlige vej **). Men enhver der ved hvor lidt bønder kan blive enige om noget ***) kan let slutte, at dette ikke vil ske uden besynderlig opmuntring, enten af dem eller andre landsbymænd.
*) At disse veje for nogle år siden var i en mageløs elendig tilstand kan udgiveren af egen bedrøvelige erfaring forsikre. Den ovenfor nævnte sammenligning bør derfor ikke bebrejdes vedkommende, dersom de nævnte veje nu er gode.
**) Man kunne ønske at Landhusholdningsselskabet årlig ville udsætte nogle klækkelige præmier for de landsbyer der selv gjorde størst forbedring på deres veje. I tilfælde at selskabet optager dette vink, vil det sikkert indse hvor nødvendigt der at at i bekendtgørelsen af præmien så megen oplysning tilføjedes om den måde forbedringerne burde iværksættes på at intet bagvendt arbejde gjordes.
***) Et meget overbevisende eksempel på bøndernes lyst til uenighed under deres nuværende endnu så forsømte åndsdyrkelse vil jeg tage af den ballerupske krønike selv. Det bliver årlig påbudt ballerupperne som flere andre i amtet mod nogen godtgørelse i penge at levere sengetøj til de ringere hofbetjente under hoffets sommerophold på Frederiksberg (et påbud som kongen der selv ynder anstændig frimodighed hos skribenten, sikkert vil tillade mig af medicinske årsager at ønske forandret til en pengeafgift). Tre gårdmænd udreder en seng, og kører den til slottet. Ballerup har 21 gårdmænd og plejede at fylde 7 senge, men der blev nu kun fordret 6. Ballerupperne forsamlede sig i kroen, for at afgøre hvilke tre gårdmænd der skulle slippe denne gang. Men efter en dags vrøvl, skænderi osv. blev følgen at der som før udrededes 7 senge, hvormed man for til slottet for at lade skæbnen afgøre, hvilken seng der blev tilovers og kunne køres hjem igen.
(Politivennen. Hefte 16. Nr. 198, 6. februar 1802, s. 3152-3154)
Overalt er det en ynk at se de fleste landsbyveje. Ballerupperne må årlig køre et vist antal læs grus på de store kongeveje, hvorpå de sjældent kommer. Dette skulle man tro måtte give dem den tanke, dog på egen bekostning at køre noget på deres egen jammerlige vej **). Men enhver der ved hvor lidt bønder kan blive enige om noget ***) kan let slutte, at dette ikke vil ske uden besynderlig opmuntring, enten af dem eller andre landsbymænd.
*) At disse veje for nogle år siden var i en mageløs elendig tilstand kan udgiveren af egen bedrøvelige erfaring forsikre. Den ovenfor nævnte sammenligning bør derfor ikke bebrejdes vedkommende, dersom de nævnte veje nu er gode.
**) Man kunne ønske at Landhusholdningsselskabet årlig ville udsætte nogle klækkelige præmier for de landsbyer der selv gjorde størst forbedring på deres veje. I tilfælde at selskabet optager dette vink, vil det sikkert indse hvor nødvendigt der at at i bekendtgørelsen af præmien så megen oplysning tilføjedes om den måde forbedringerne burde iværksættes på at intet bagvendt arbejde gjordes.
***) Et meget overbevisende eksempel på bøndernes lyst til uenighed under deres nuværende endnu så forsømte åndsdyrkelse vil jeg tage af den ballerupske krønike selv. Det bliver årlig påbudt ballerupperne som flere andre i amtet mod nogen godtgørelse i penge at levere sengetøj til de ringere hofbetjente under hoffets sommerophold på Frederiksberg (et påbud som kongen der selv ynder anstændig frimodighed hos skribenten, sikkert vil tillade mig af medicinske årsager at ønske forandret til en pengeafgift). Tre gårdmænd udreder en seng, og kører den til slottet. Ballerup har 21 gårdmænd og plejede at fylde 7 senge, men der blev nu kun fordret 6. Ballerupperne forsamlede sig i kroen, for at afgøre hvilke tre gårdmænd der skulle slippe denne gang. Men efter en dags vrøvl, skænderi osv. blev følgen at der som før udrededes 7 senge, hvormed man for til slottet for at lade skæbnen afgøre, hvilken seng der blev tilovers og kunne køres hjem igen.
(Politivennen. Hefte 16. Nr. 198, 6. februar 1802, s. 3152-3154)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar