Ubehageligheder forårsaget ved det københavnske Toldhus’ Indretning, og Midler til disse Hævelse

Den første ubehagelighed er de 2 lange trapper, som adskiller pakhus-forvalterens kontor, havekontoret, vejerhuset fra toldinspektionskontoret, toldkontorerne og oplagskontoret. Det er tidsspilde, men en nødvendighed, at skulle gå op og ned adskillige gange, endog ved den mindste bagatels klarering. Og det giver tillige anledning til et slags væddeløb mellem de klarerende personer om hvem der bliver først ekspederet. Og det er sandelig meget ærgerligt for den gamle, eller den uegnede til sådan jagt, at han af fire eller fem kan være den første som bliver ekspederet i vejerhuset eller kontorerne nedenunder, og så på vejen til kontorerne ovenpå, må se sig forbiløbet af de andre letfodede og således blive den sidste der.

Den anden ubehagelighed som er den største, er den utålelige og sundheden fortærende hede og kvalme luft, som hersker i kontorerne ovenpå. Der er så trykkende, at den der er vant til frisk luft næppe kan udholde den et kvarter.

Disse ubehageligheder kunne afhjælpes, ved at anlægge alle kontorerne ved jorden. Væddeløbet ophørte da, og den svage blev ikke forurettet af den hurtigere. Dørenes idelige åbning mod den frie luft ville da skaffe denne adgang til værelserne, og gøre den sunde, i stedet for at de er yderst usunde opholdsteder, i særdeleshed for kontorernes personale, der desuden idelig sidder en stærk og usund arbejdsanstrengelse.

(Politivennen. Hefte 18. Nr. 225, [14]. august 1802, s. 3583-3585)