02 november 2014

Til vores kyndige Læger

For en stor dels vedkommende må det tilskrives vores gode og duelige lægers råd og advarsel, at vore skønne ikke her så meget som andre steder skader deres sundhed ved sminke, snøreliv eller lignende. Kunne man ikke forvente at de på samme fornuftige måde gør dem opmærksom på at det er skadeligt ofte at bide på sine læber. Man må virkelig bedrøves, når man på komedien eller i andre offentlige forsamlinger ser hvorledes de kære damer hvert øjeblik trækker snart den øverste, snart den underste læbe ind under tænderne. Vane kan en så almindelig udbredt lade ikke undskyldes med. Dersom jeg skrev dette til danske tilskuer ville jeg bede ham udvikle det usmukke i dette lille koketteri, da hele ansigtet vansires for at få læberne lidt mere røde. Lægerne derimod ville fortælle dem, at just denne måde at gøre læberne røde på, betager den smukke rødme, at de ved at vædes idelig bliver udsatte for at sprække, og at man endog har eksempel på, at dette tyggeri har lagt grunden til kræft og til knuder på læberne.

(Politivennen.. Hefte 19. Nr. 246, 8. januar 1803, s. 3924-3925)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar