Indsenderen har ofte med bedrøvelse set en ussel og pjaltet jøde blive forfulgt på adskillige kanter i byen. Men næppe er denne ulykkelige værre faren end i Springgade. For aldrig så snart han viser sig her (hvilket er tilfældet flere gange om dagen) før løsenet med det samme er givet for en hob kåde drenge, til med hujen at galoppere mod ham, og tilføje mennesket alle optænkelige krænkelser. Som et udyr flygter han da under en regn af sten og skarn. Men på et par fordums støvler tvunget med sejlgarn til at følge benene, kan det begribeligt kun være dårligt bevendt med flugten, så det ulde lag bliver ham til del uden han med ynkelig kvæk når sit jævnlige tilholdssted, nr. 21 hvor han formodentlig nyder almisse af en derboende jødisk familie. Kun højst sjældent er han så heldig som uglen at mørket begunstiger hans udflugt, for for det meste oppebier drengene ham troligt og forbereder ham ved skrigende udfordringer på en ny tortor.
Dette bekendtgøres i håb om at vedkommende måtte kunne træffe et middel til denne elendiges forørgelse hvorved han unddrages offentlig forfølgelse.
De omtalte drenges afstraffelse der i al fald ikke lader sig vente af ukultiverede forældres ligegyldighed, ville kun være et palliativ da uslingen bærer noget rædsomt ved sig der indbyder pøbelen til at behandle ham som prise hvor den øjner ham
(Politivennen. Hefte 23, Nr. 293, 3. december 1803, s. 4664-4666)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar