03 december 2014

Angående Fattigvæsnet i København

Følgende er meddelt os skriftligt:

"En fattig kone, som kalder sig Christiane, enke efter arbejdsmand Hansen, foregav at bo i de nye huse på Toldbodvejen, samt at have en sådan skade i det ene lår, at hun ikke kunne spinde. Da hun ikke kender nogen anden indkomst, fortalte hun i fleres påhør, at hun fik 2 mk. ugentlig til sit og 4 børns ophold. Børnene var

1 pige, 14 år
1 ditto, 7 år
1 dreng, 13 år
1 ditto, 1½ år

Da hun havde anmodet om større understøttelse, havde direktør Blankensteiner truet hende med tvangshuset, og forstanderen, som hun troede hed Weinwich, havde svaret, at når direktøren ikke ville hjælpe hende, kunne han heller ikke"

Må vi hertil svare, at der i 10. distrikt ikke opholder sig nogen enke af dette navn, der har førnævnte børn, og at det ikke er første gang at sådanne usandheder fremsiges på offentlige steder for at vække barmhjertiges medlidenhed. Hun opfordres derfor til at stå frem for at vise om hendes udsagn fortjener at blive tænkt over eller ej, og i den henseende melse sig hos distriktsdirektøren.

København d. 21. februar 1804
J. E. Blankensteiner      N. H. Weinwich
Tiende distrikts-         Første forstander i 10.
direktør                         distrikt

(Politivennen. Hefte 24, Nr. 305, 25. februar 1804, s. 4851-4852)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar