09 januar 2015

En Forskønnelse for København

København har en del at vise frem offentligt hvad angår beboelsesejendommes smagfuldhed og pyntelighed, også fine i Amalienborg, Christiansborg, Børsen, Rundetårn og de to hestestatuer. Men hvad angår kirker og broer er det den usleste stad i verden.

Om broerne er sagt meget, og ved først givne lejlighed skal atter siges noget. Men hvad kirkerne angår, så må man vel erkende, at de hvad angår bygningskunst ikke er værdige nok til at stå i en hovedstad for to kongeriger.

Godt nok har man en begyndelse til en marmorkirke, men dens fuldførelse sker næppe lige med det samme. Det foreslås derfor at nedrive den hæsligste af vores kirker, Garnisonskirken, der skæmmer den skønne plads, og lige med det samme fordærver alle gode tanker, som rejsende der ankommer fra søsiden gennem Amaliegade, måtte have fået om os.

Nedriv den hæsligste af vores kirker, Garnisonskirken. Den skæmmer den skønne plads, og er en torn i øjet på enhver sømand der ellers måtte have gode tanker om os.

Da nu Nikolaj kirke skal nedrives, vil vi få en mængde sten, og slottet afgiver muligvis også flere, end domhuset kan modtage, så det synes at kunne være endnu en fremskyndelse til at skille staden af med et vansir for at skænke den en smagfuld prydende bygning.

Gid København engang måtte eje en indbydende kirke. Uden grave udenfor og indenfor, og ikke væmmeliggjort. Ikke indhyllet i træer, men fritliggende, velbygget og til glad gudsdyrkelse!

(Politivennen nr. 359, 9. marts 1805, side 5713-5714)

Redacteurens Anmærkninger

Marmorkirken

Fortæller på sin hjemmeside om den mærkværdige tilblivelseshistorie. Her nogle højdepunkter: Byggeriet var startet i 1749. Men åbenbart havde man sat barren for højt, og selv efter nogle nedjusteringer blev byggeriet helt standset i 1770. Så på Politivennens tid har det allerede stået som en halvfærdig foretagende. Og der gik lang tid endnu. Først da Tietgen i 1870 købte ruinen begyndte der at ske noget, og den blev indviet så sent som 1894, altså næsten 250 år efter grundstenen var lagt.
 

Garnisonskirken 

Mere prosaisk er Garnisonskirkens historie. Den blev taget i brug 1706 som kirke for den store landmilitære hær. På Politivennens tid, i 1804 var den lige blevet civil kirke for bydelen.

Nikolaj Kirke

Var på Politivennens tid revet ned på grund af branden i 1795, og kun tårnet (uden spiret) stod tilbage. Det blev brugt som vægtertårn og signaltårn for skibene. Med slagterboder omkring. I 1805 fungerede den ikke længere som kirke. Den nuværende bygning er opført over 100 år senere end Politivennens artikel.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar