I dette blad er der meget ofte blevet agiteret mod de afskyelige kælderskure, hvoraf vi har så mange til vansir af vore
gader. Nogle husejere har lyttet til denne klage og berørte af at se deres medmenneskers lidelser, opsat højere skure, som folk godt kan gå uden at støde sig, og kældertrappen stadig være i ly.
Kælderskure er i sig selv en vansir for en stad, ligesom de ældre og nymodens karnapper. Når en husejer er forpligtet til ikke at opbygge sit hus anderledes end de bestående indretninger tillod, for stadens pryds skyld, når han ifølge lov må indskrænke sig til en vis højde for brandsikkerhedens skyld, så måtte han vel også uden mindste indvending fjerne sit skur aldeles, ifald det ved en lov befaledes, at en så styg indretning, der tillige er så farlig for de gåendes personlige sikkerhed, overalt i hele Købehavn skulle afskaffes.
Dette kælderskur ved Kultorvet kan endda gå an, og kunne måske tjene som eksempel for andre som dels laver dem for lave, dels opsætter vægge og deslige vansirende installationer under taget. Det har også en passende højde (redakteurens kommentar).
Men dersom man nu hellere vælger at lade husejere selv som fornuftige væsener skille deres huse ved det vansirende end at tvinge dem dertil. Dersom øvrigheden anser husejerne for ikke ufølsomme over for de lidelser de påfører deres medborgere, da bør husejerne så meget mere af egen drift haste med at afskaffe hvad bør afskaffes og forbedre hvad bør forbedres.
Så meget mere er udgiveren bragt til her at agitere mod disse hæslige udbygninger som han i forgårs i Pilestræde uden for kandestøberens, var vidne til at en velklædt kvinde slog sig et stort hul i hovedet på det derværende alt for lave kælderskur, så hun med sit blodige hoved måtte føres ned i den nærved liggende vinkælder af de tilstedeværende for at modtage hjælp.
Man vil måske sige at dette godt nok kun er et tilfælde, Men der vil vist blandt læserne være mange, der ved disse tingester enten selv har fået eller set andre få meget ubehagelige slag.
(Politivennen nr. 365, 20. april 1805, s. 5805-5807
Kælderskure er i sig selv en vansir for en stad, ligesom de ældre og nymodens karnapper. Når en husejer er forpligtet til ikke at opbygge sit hus anderledes end de bestående indretninger tillod, for stadens pryds skyld, når han ifølge lov må indskrænke sig til en vis højde for brandsikkerhedens skyld, så måtte han vel også uden mindste indvending fjerne sit skur aldeles, ifald det ved en lov befaledes, at en så styg indretning, der tillige er så farlig for de gåendes personlige sikkerhed, overalt i hele Købehavn skulle afskaffes.
Men dersom man nu hellere vælger at lade husejere selv som fornuftige væsener skille deres huse ved det vansirende end at tvinge dem dertil. Dersom øvrigheden anser husejerne for ikke ufølsomme over for de lidelser de påfører deres medborgere, da bør husejerne så meget mere af egen drift haste med at afskaffe hvad bør afskaffes og forbedre hvad bør forbedres.
Så meget mere er udgiveren bragt til her at agitere mod disse hæslige udbygninger som han i forgårs i Pilestræde uden for kandestøberens, var vidne til at en velklædt kvinde slog sig et stort hul i hovedet på det derværende alt for lave kælderskur, så hun med sit blodige hoved måtte føres ned i den nærved liggende vinkælder af de tilstedeværende for at modtage hjælp.
Man vil måske sige at dette godt nok kun er et tilfælde, Men der vil vist blandt læserne være mange, der ved disse tingester enten selv har fået eller set andre få meget ubehagelige slag.
(Politivennen nr. 365, 20. april 1805, s. 5805-5807
Ingen kommentarer:
Send en kommentar