En Tanke på den nye Gravmark uden for Nørreport

(Efter indsendt)

Så ærefuldt det er for staten og dens bestyrelse med den nye udvidelse af den allerede før skønne og bekvemt liggende kirkegård uden for Nørreport, så bemærker man dog en stødende omstændighed derved. Nemlig den at begrave de af stadens fattige, hvis familier ikke kan betale deres jord, uden for ringmurens sydlige side der vender imod Falkonergården.

"Benhusene" markerer hvad der på Politivennens tid var indenfor (afdeling D på den anden side af husene) og udenfor (nuværende afdeling L). Benhusene selv er dog senere end Politivennen. Det forreste er fra 1828 og blev brugt som ligkælder, mens det bagester er et materialhus fra 1823 som oprindelig stod i afdeling A. Bygningen der anes i baggrunden er Peter von Scholtens. 

Så ligegyldig ethvert menneskes hvilested virkelig i sig selv er, når det kun er bedækket med jord, så ydmygende synes dette dog på den anden side at være for de efterladte. Efter den udvidelse pladsen har fået, skulle der vel næppe mangle plads for de afdøde fra staden og dens omegn, da mange desuden endnu vedbliver med den gamle skik at begrave deres døde på stadens kirkegårde og i kirkerne.

Holder man sig også nøje efter den regel der siger at enhver grav skal stå urørt i 20 år, så nærmer den tid sig dog hvor adskillige gravpladser skal åbnes på den gamle kirkegård. Og havde man ved den nyere kirkegårds anlæggelse også allerede bestemt det sted, hvor nu de fattige henlægges, til begravelsesplads, hvorfor da ikke indlemme det med det øvrige under ringmurens beskyttelse?

Ingen vil vel benægte at det er højst påfaldende for en fremmed, når han har beskuet stedets herligheder indenfor, og derefter gennem stakitporten ser disse grave afsondrede ved lås og lukke fra de øvrige. Og enhver ædel mand, han være fremmed eller indfødt, har sikkert en ubehagelig fornemmelse når han hører at dette sted ikke er bestemt for forbrydere, skurke og andre til fælles gravmark uværdige personer, men for mennesker på hvem der ikke hvilede anden byrde, end at de var fattige.

(Politivennen nr. 436, 30. august 1806, side 6937-6939)

Redacteurens Anmærkning

Falkonergården

Lå på det nuværende Falkoner Alle 114 omtrent ved Ågade. Herfra gik kongefamilien på falkonerjagt indtil o. 1810. Derefter blev der indrettet en vokslysfabrik i gården, senere sæbefabrik. På tegninger fra 1884 og 1900 kan man endnu se rester af gården. Men den er totalt forsvundet nu.