Et Eksempel på drukne Menneskers grusomme Medfart på vores Gader

(Efter indsendt)

I går aften den 7. maj var et beruset fruentimmer prisgivet til hån og latter, og slæbt gennem en hel gade af en talrig flok uartige og dårligt opdragne drenge, som med deres piften i fingeren og nedrige skrål sammenkaldte endnu flere unge og ældre, for at se på og tage del i dette for dem så morsomme optog med denne berusende kone, som ganske var uden sans og samling af drukkenskab. Hun var temmelig godt klædt og bar i sit forklæde nogle levnedsmidler, som tillige med hende blev omkastet på gaden af de frække drenge.

Jeg, som just gik hjem til min bopæl, så på denne umenneskelige handling, og bad adskillige tilskuerinder at hjælpe dette arme kvindemenneske ind i et hus, hvor hun dog kunne være forskånet for disse så pøbelagtige drenges slette behandling. Men i stedet for svar fik jeg hånlig latter. Jeg tog altså dette drukne fruentimmer op af gaden, og bar hende ind i en åben port, hvor jeg satte hende ned, til støtte ved en væg, for at hun kunne hvile sig. Porten blev straks slået i lås, dog ikke af værten, men af en anden honet mand. Drengene vedblev endnu med piben og skrål og næsten bestormede huset ved at støde til porten med hænder og fødder.

En flok velklædte herrer i beskænket og opmuntret tilstand på Halmtorvet (nuværende Rådhuspladsen) ved Vesterport. En aldrende velklædt herre får frataget sin hat. (Udsnit af større parti fra hele Vesterport, Før og Nu 1915). 

Jeg bad indstændigt Husværten om at unde dette kvindemenneske plads i en anden krog i huset for dels at vise menneskelighed mod hende, og dels at få pøbelen fra huset, når de tabte hende af øjesyn. Men han bebrejdede mig uhøfligt fordi jeg havde lagt hende i hans portrum. Jeg beroligede ham med at jeg ville lade hende afhente af vægterne og bringe hende i sikkerhed. Men straks jeg forlod huset, blev det arme kvindemenneske med magt kastet ud på gaden, hvor hun endnu en rum tid måtte være hånlig genstand for drengenes rasende løjer. Jeg formoder hun blev bragt til rådhusarresten.

Det var at ønske, at denne skammelig og umenneskelige handlemåde med drukne folk, måtte blive hæmmet med tiden, da den strider imod moralen, og røber den rå menneskeklasses sildige fremgang i samme. Dette overlades som rimeligt ganske til det retskafne politivæsens eftertanke og omsorg.

København den 8. maj 1806
Hans Chr. Bryning
i Aabenraa nr. 263, 1. sal

(Politivennen nr. 420, 11. maj 1806, side 6673-6676)