Forslag til Bedste for Forstædernes Beboere

(Efter indsendt)

Københavns forstæder vokser stadig. Den største af dem, Vesterbro, står vist nok ikke tilbage for vore købstæder af middelstørrelse (det skulle da lige være fordi den ingen kirke har. Et savn den dog ikke endnu har skreget over, om man end ikke med rette kunne antage de fleste denne forstads beboeres id for modfoderi af kirkegang, for at bruge et Rothes udtryk). Og desto mere synes det rimeligt at sørge også noget for disse forstæders beboeres tarv.

Del af forstaden Vesterbro, Vesterbro Apotek. (Før og Nu 1919). Bebyggelsen var koncentreret vest for Skydebanen. Og da stranden gik langs nuværende Sønder Boulevard, var området ganske idyllisk. 

For blot at nævne en mangel, må det være ubehageligt for disse udenports københavnere, at de ikke alene ikke kan få de periodiske blade, der omhandler deres indenvolds medborgeres æstetiske, dramatiske, moralske, politivæsenske tarv før lang tid efter at de er læst inde i byen. Men at endog de udenbys nyheder, der ikke kan komme ind ad portene, uden at passere dem, først skal være kendt længe inde i byen, før de kan læses i forstæderne.

Man foreslår derfor til det Kongelige Generalpostamts bedste bedømmelse, at den træffer den indretning ved fodposten, at de indbyggere i Københavns forstæder der holder uge- eller dagblade i København, af hvad navn være kan, fra Tilskueren af til Addresseavisen begge indberegnede, måtte få disse besørget til sig med fodpostens bud, efter at bestilling var gjort og modtaget på kontoret imod en passende betaling. Ligesom den måde som aviser og andre periodiske blade som går til provinserne, bestilles hos, og forsendes af generalpostamtet.

Det synes anmelderen tydeligt at der ville være tre nyttige følger. a) Forstædernes indbyggere får afhjulpet et savn der er ikke så ubetydeligt, som det kan synes ved første øjekast. Det er altid vigtigt at få fx Addresseavisen så tidligt som muligt. Det indser enhver da ellers de fleste oplysninger er opsnappede inden man når kontoret. At have andre æstetiske eller politiske blade så våde fra pressen som muligt, er heller ikke uvigtigt for de få der virkelig søger åndelige føde. Og endnu mere for den store hob, der blot ønsker at anses for at søge dem, og hvem det altså er magtpåliggende at kunne vise på alle offentlige forsamlingssteder at de har hvæsset deres snakketøj på øjeblikkets allernyeste emner.

b) For udgiverne af de periodiske blade blev en sådan indretning vel ganske kærkommen, da den højst sandsynligt skaffede dem holdere i personer der nu ikke var det, fordi tingene, som man siger, er mugne før de fås. Og at holde bud til at ombringe et enkelt blad i forstæderne vil ikke kunne betale sig.

c) Endelig tør man tro at den foreslåede indretning ville give en øget indtægt for den så nyttige fodpost, og at den i så henseende ville tildrage sig vedkommendes kyndigere drøftelse.

(Politivennen nr. 447, 15. november 1806, side 7106-7109)

Redacteurens Anmærkning

Rothe

Det er lidt usikkert hvem denne Rothe er. Slægten er omfattende. To gode bud er landsdommer Casper Peter Rothe (1724-1784) som udgav et par bøger som kan være skribenten bekendt. Eller filosoffen Tyge Jesper Rothe (1731-1795). Valdemar Henrik Rothe (1777-1857) var kapellan (1822-1830),  senere sognepræst (1830-1857) ved Trinitatis Kirke Ifølge WikiSource en omdiskuteret præst, men han var i udlandet 1801-1807.

Vesterbro Apotek blev oprettet 1795. Billedet viser apoteket (1802 eller 1805), som var indrettet der 1795 af apoteker Johan Gottlieb Blau. Det eksisterer ikke længere. Apoteket flyttede over på den anden side af vejen og Blau åbnede Gammeltorv Apotek ved siden af Domhuset, i dag hjørnet af Frederiksberggade og Nytorv. Vesterbro Apoteks hovedbygning på Vesterbrogade 72 er opført 1853 og fredet. Det husede 1938-75 Havemanns Magasin. 1975- Føtex.