Om det lille Vauxhall på Vesterbro

(Efter indsendt)

Da hr. Chiariny har villet skaffe København et Vauxhall, tror man sig beføjet at sige ham at hele indretningen er for ubetydelig. Pladsen er for indskrænket og hovedgangen alt for smal, siden knap en dame og en kavaler kan gå ved siden af hinanden uden at støde albuerne på glaslamperne, som er fyldt med ildelugtende olie, måske tran, som desto mere inkommoderer de spadserende, da benævnte glas er placeret for lavt. Og eftersom der ingen høje træer er der på stedet, så burde der have været oprejst pillarer eller søjler, i det mindste 8 alen høje og omtrent 4 alen fra hverandre, og derpå anbragt hængende lamper i festons. 

Dog, omendskønt sidstnævnte ting kunne forandres og hjælpes, så blev den dog ikke på mindste måde at sammenligne med Vauxhall i London, som jeg selv har set, og som rigtig og nøjagtig beskrives af Archenbolz i hans rejsebeskrivelse over England og Italien 1787, Tom. III, 13. afsnit, pag. 202, hvor han akkurat beskriver ovennævnte prægtige og fortryllende engelske koncerthave, Spring Garden, almindelig kaldet Vauxhall, efter en bondeby som ligger derved, ved Themsen. I midten af benævnte koncerthave er bygget et stort amfiteater i form af et tempel, og derpå opføres den ypperligste instrumentalmusik med sang af de mest berømte musici og sangerinder med mere. Vel kan det ikke finde sted hos os at indrette et så betydeligt og kostbart forlystelsessted, da vort publikum ikke kan lignes mod Londons og Paris'. Men dog kunne der indrettes en koncerthave, som nogenlunde kunne ligne den engelsk om ikke fuldt så vidtløftig, så dog meget større og bekvemmere samt i bedre smag end den anlagte på Vesterbro.

Vist nok har hr. Chiariny ikke været i London og set Vauxhall, ellers havde han nok indrettet noget mere elegant hos os.

Ydermere er salen som man troede skulle bruges til dans, også alt for lille, og skal der danses, så bør der i salen indrettes en balustrade, som beskærmede den dansende for tilskuernes påtrængen. For ellers ved man nok at af nysgerrighed ville mange slutte en alt for snæver kreds og damerne udsættes for at der blev trådt på deres klæder og lange slæb.

****
Skønt udgiveren er en fjende af det hele vesterbroske forlystelsesmarked, har han dog ikke taget i betænkning at indrykke ovenstående. For når Vesterbro mere og mere forener alle mulige kilder til penge- og tidsspilde for den store letsindige hob af københavnere, bør det naturligvis ønskes, at forlystelserne både fordyres og forædles

(Politivennen nr. 425, 14. juni 1806, side 6762-6765)

Chiarinys Vauxhall lå omtrent på dette sted, rundt om hjørnet til højre efter Bolia.com (det markante store sorte skilt som hænger ned efter Vester Kopi. På hjørnet af Vesterbrogade og Westend. Kig gennem Vesterbrogade ind mod centrum fra Frederiksberg Alle.

Redacteurens Anmærkning

Chiarinys Vauxhall

Dengang har følgende oplysninger om Vesterbrogade 65: blev fæstet af apoteker Franz Heinrich Møller, grundlægger og fabriksinspektør på Den kongelige Porcelænsfabrik. Han fik opført en flot gård på stedet. Også den lå her næsten uforandret til 1902. Allerede i 1795 solgte Harsdorff sin ejendom til urmager J. Brandt. Men fæstet på grunden beholdt han. I 1805 solgte Brandt gården til konferensråd, skolemester Louigi Chiariny, der samtidig købte den tidligere fæstegrund.  

Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn annoncerede under overskriften "Vauxhall i Kjøbenhavn." den 4. juni 1804, nr, 54 s. 854-856 ankomsten af et Vauxhall, og gav en beskrivelse af hvordan noget sådant kunne se ud (udeladt i nedenstående citat):

Glædens Guddom synes at have valgt vor Hovedstad til sin Vinter- og Sommerresidence. Den udøser sit Overflødighedshorn med største Rundhed over os. Der er nu saa megen Morskab hos os, at der snart maaskee vil komme en Tid, at man for Afvexling vil længes efter nogen Kjedsomhed. Rygtet fortæller, at vi ogsaa nu faar et Vauxhall udenfor Vesterport.

(Beskrivelse af Vauxhall udeladt). ... en saadan himmelsk Forlystelse forestaaer os nu, efter Sigende, paa Skydebanen. Dette Sted er ogsaa ganske skabt dertil. Den smukke Sal og Hauge, den store Mark, som vender ud til Søen, ere ret skikkede til at give disse nye Fornøielser al muelig Afvexling. Den, der vil spille, danse eller conversere, kan gaae op paa Salen; den der vil nyde det behagelige Syn af tusindfarvede Lamper og mylende Mennesker, kan gaae ned i Haugen, og den, der med sin Donna nyder Armen, vil nyde Naturens tause Glæder, og vælte sig omkring i det høie Græs, hvor duftende Markblomster, qvidderende Lærker og surrende Græshopper, stemme Sjelen til de blideste Følelser, - kan gaae ud paa den store Mark lige til Havets Grændser.

Stedet blev en succes. Folk myldrede til stedet. Selskabet for Københavns Historie skriver: "1806: Det første vauxhall (illumineret forlystelseshave med musik, dans, fyrværkeri m.m.) i København. foranstaltes på Vesterbro ved vore dages Westend af kunst berider Chiariny 8. juni. Bombardementet året efter standsede dog virksomheden og bygningerne flyttedes i 1808 til Kastellet og indrettedes til hestemølle, senere eksercerhus og senest depot."

Dagen er moderat i sin omtale af stedet 13. juni 1806:

Chiarineys Vauxhall eller illuminerede Have har ikke havt den Lykke at undgaae Dadel, uagtet der første Gang var Gæster nok. Man finder Haven for lille, Gangene for smalle, Lamperne for stinkende og lavt anbragte, Dandsesalen ikke rummelig nok eller hensigtsmæssig indrettet, og Prisen - meget for høj, med Hensyn til saa mange store Ufuldkommenheder. Ligeledes findes Priserne paa de solgte Forfriskninger, alt for høje. I Paris faaer enhver, paa Steder af den Natur, ved Indgangen en Billet, mod hvis Aflevering ham ved et af Skænkebordene uden Betaling gives hvad han vil vælge, enten en Koppe Sokolade, et Glas Puns, Limonade eller Mandelmelk, eller en Koppe Is.

Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn skrev om ødelæggelsen under Bombardementet i nr. 50, 2. april 1808:

Saare mærkelig er Contrasten imellem den nuværende Stilhed på Vesterbroe og den Tummel, som allevegne hørtes der for neppe trefjerding Aar siden. Det saakaldte Nationaltheater staaer øde og forladt; af den Bygning hvor Chiariny morede det Kjøbenhavnske Publicum med sine Ride- og andre Konster, seer man intet mere, uden den tomme Plads, hvorpaa den stod, og af det Huus der var bestemt til at Panorama, er blot nogle faa Levninger bleven tilbage. - Istedet for det Dreiekryds, der stod ved Indgangen til Frederiksberg Allee, er nu anbragt en anden Indretning, som er langt beqvemmere, naar mange Spadserende følge paa hverandre, og ikke udsætter de bageste for at faae følelige Stød af deres Formænd.

I 1808 blev Chiarinys ejendom sat på aktion og solgt til en tømmerhandler og grosserer. Man fortsatte imidlertid med dem. I Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn omtales et i Ratzenborg på Frederiksberg Alle:

I Onsdags Aftes var Vauxhall paa Tracteurstedet Ratzenborg i Frederiksberg Allee. Hele Haugen var oplyst med couleurte Lamper. Strax, da man traadte derind, straalede en stor Sol i Møde, der udbredte et herligt Lys over de grønne Træer og Buske. Lige for samme var anbragt et stort Trægulv for de dandsende, og ved dette et orchester for de Musicerende. I den ydre Ende af Haugen var ligeledes et Orchester, hvor der opførtes Harmoniemusik. I Værelserne vare tre Borde dækkede og beværtedes med Mad i Portionsviis. I et Lysthus i Haugen kunde man faae alle Slags Forfriskninger. Det hele var smagfuldt indrettet. Veiret var det gunstigste, man kun kan tænke sig. Anmelderen har intet at ønske tilovers, end at næste Gang, naar Vauxhall gives her, der ved Indgangen maatte gjøres en saadan Indretning, at de, som have Billetter, kunne komme ind i Haugen, uden at trykkes eller foruleiliges af den uden for forsamlede Hob, blandt hvilken oøbelagtige Mennesker, eller, rettere sagt, Gadedrenge, saa let kunne blande sig, og, begunstigede af Nattens Mørke, saa meget friere drive deres Spil.