Efter toldforordningen af 1. februar 1797 er trykte bøger med dertil hørende kobberstykker fri for at betale told. Uden at drage i tvivl at det høje kollegium jo har grunde hvorfor bøger (dvs. papir hvorpå er trykt bogstaver) hidtil været fritaget for at betale told, tager jeg mig den underdanige frihed for det høje kollegium at fremlægge de modargumenter jeg har derfor, og hvor jeg tror at bøger frem for nogen anden artikel ikke alene bør svare told, men endog en temmelig høj told.
Forskellige redskaber og materialer til tryk. (Eget foto, Nationalmuseet).
For 1) vil boghandlere derved hindres fra at lade bøger, der dels skrives i det danske, dels i det tyske sprog af mænd i Danmark, trykke og indbinde i Tyskland. Det er ikke alene et stort tab for de mænd som af regeringen har fået privilegium på at være bogtrykkere, men tillige for de borgere i staden der ernærer sig ved bogbinderi. At boghandlere her i Tyskland lader trykke, indbinde og dertil stikke kobber til de bøger de har til forlægning, er meget rimeligt, da de i Tyskland kan få bøgerne trykt og indbundet for billigere pris end i Danmark og dertil sparer de den told som de ellers måtte yde for det det rene papir, hvorpå de her skulle lade trykke. Selv papirfabrikkerne taber ved denne eftergivelse af tolden.
2) Hvem hindrer den uretskafne fra at lade kobberstykker som ikke henhører til bøgerne, indsy i sådanne, for på den måde at få den indført uden at betale de 5 3/4 procent som de, når de var løse, efter forordningen skal afgive i told.
3) Vil det gavne litteraturen meget, hvis bøger betalte told ved indførelsen fra fremmede steder hertil. De trykte romaner og lommepjecer der nu oversvømmer de danske boglader, er mere til skade end gavn da disse fortrænger andre gode værker, såvel i de fremmede som i det danske sprog. I særdeleshed på et tidspunkt som dette da alt hvad der er tysk fra den usleste døgnpjece læses med langt større begærlighed end vore gode skribenters arbejder. Det ville blive sjældnere.
Dette er de grunde, hvorfor jeg tror at en påbudt told af "bøger med dertil hørende kobberstykker" ville være gavnlig. Bogtrykkere, bogbindere, kobberstikkere og papirfabrikanterne taber ved at bøger er fri for at svare told. Politiken tilsiger at de bør svare told, og stadens kasse tror jeg også kunne være tjent med en sådan forandring.
Både som arbejder ved revisionen på Københavns toldbod og som litteraturdyrker har jeg haft rigelig lejlighed til at indse nytten af oven for gjorte forslag, hvilket jeg vover at smigre mig selv med, vil findes værdig til det høje kollegiums nådigste opmærksomhed og bifald.
København den 20. dec. 1806
N. T. L. Gunnerus
Assistent ved revisionen på
Københavns toldbod
(Politivennen nr. 452, 20. december 1806, side 7191-7194)
For 1) vil boghandlere derved hindres fra at lade bøger, der dels skrives i det danske, dels i det tyske sprog af mænd i Danmark, trykke og indbinde i Tyskland. Det er ikke alene et stort tab for de mænd som af regeringen har fået privilegium på at være bogtrykkere, men tillige for de borgere i staden der ernærer sig ved bogbinderi. At boghandlere her i Tyskland lader trykke, indbinde og dertil stikke kobber til de bøger de har til forlægning, er meget rimeligt, da de i Tyskland kan få bøgerne trykt og indbundet for billigere pris end i Danmark og dertil sparer de den told som de ellers måtte yde for det det rene papir, hvorpå de her skulle lade trykke. Selv papirfabrikkerne taber ved denne eftergivelse af tolden.
2) Hvem hindrer den uretskafne fra at lade kobberstykker som ikke henhører til bøgerne, indsy i sådanne, for på den måde at få den indført uden at betale de 5 3/4 procent som de, når de var løse, efter forordningen skal afgive i told.
3) Vil det gavne litteraturen meget, hvis bøger betalte told ved indførelsen fra fremmede steder hertil. De trykte romaner og lommepjecer der nu oversvømmer de danske boglader, er mere til skade end gavn da disse fortrænger andre gode værker, såvel i de fremmede som i det danske sprog. I særdeleshed på et tidspunkt som dette da alt hvad der er tysk fra den usleste døgnpjece læses med langt større begærlighed end vore gode skribenters arbejder. Det ville blive sjældnere.
Dette er de grunde, hvorfor jeg tror at en påbudt told af "bøger med dertil hørende kobberstykker" ville være gavnlig. Bogtrykkere, bogbindere, kobberstikkere og papirfabrikanterne taber ved at bøger er fri for at svare told. Politiken tilsiger at de bør svare told, og stadens kasse tror jeg også kunne være tjent med en sådan forandring.
Både som arbejder ved revisionen på Københavns toldbod og som litteraturdyrker har jeg haft rigelig lejlighed til at indse nytten af oven for gjorte forslag, hvilket jeg vover at smigre mig selv med, vil findes værdig til det høje kollegiums nådigste opmærksomhed og bifald.
København den 20. dec. 1806
N. T. L. Gunnerus
Assistent ved revisionen på
Københavns toldbod
(Politivennen nr. 452, 20. december 1806, side 7191-7194)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar