Forslag til Forsørgelses-Anstalt for Kunstneres Enker og gamle hjælpeløse Kunstnere

(Efter indsendt)

England, dette røverhjem, denne rede for uretfærdighed, grådighed, selvmord og mord, tyveri og stimandsdåd, med et ord for alle en grundfordærvet nations laster, har dog adskilligt godt, som man selv hos sin fjende bør lade vederfares ret.

Således har man der et selskab for musikanternes enker og for svage og syge musikere. Alle musikere som er i selskabet holder i fællig store koncerter, hvor da alt hvad der over udgifterne indkommer, tilgår der denne velgørende anstalt. Da denne allerede har stået i en del år, har alt en temmelig kapital og ikke få personer af de ovennævnte nyder hjælp.

Oprettelsen af et museum lå ikke mange år ude i tiden, 1827 blev Statens Museum for Kunst oprettet. Den nuværende bygning blev dog først færdig 1896. Meget af kunsten fra Politivennens tid, som er kendt som guldalderkunst, havnede her på Statens Museum for Kunst. Om det så i mellemtiden kom kunstnerne og deres enker til gavn.

I København bør kunstneres og kunstnernes skæbne i sandhed indgyde den højeste deltagelse. Og det i de sidste tider endnu mere end før. Og dog er kunstnerne så værdige nationens agt og skønsomme kærlighed. For at gøre denne skæbne tåleligere, og mage om muligt, at kunstnernes i det mindste kunne have den trøstefulde vished at deres enker dog ikke skulle sulte ihjel, gøres følgende forsag til en hjælpekasse stiftelse for enker efter kunstnere og for udlevede, forarmede, syge eller med et ord trængende kunstnere:

"Alle kunstnere i København forener sig til et kunstmuseums oprettelse, hvortil adgang skulle stå publikum åben mod en vis indgangspenges erlæggelse. Her måtte enhver kunstner hensætte et eller andet stykke af sin frembringelse. Kunstnere som musikere, hvis kunst ikke var for øjet men for øret, måtte opføre visse koncerter årligt, og af disse forenede indtægter skulle en kapital samles og udsættes og benyttelse ske af dens renter til det tilsigtede øjemeds opnåelse."

Et sådant museum ville tillige tjene til at gøre kunstnere bekendte i publikum og til at forøge smagen for kunst hos publikum.

(Politivennen nr. 556, 24. december 1808, s. 8926-8928)