(Efter indsendt)
Forleden søndag lå et sovende menneske udstrakt på en bænk i Kongens Have. Hans hat der var temmelig fin og god, var ved bevægelsen i søvne faldet af hovedet. Et ungt kvindemenneske i fattig påklædning så det, listede sig til og ranede den. Lige så nøje hun passede på at den sovende ikke skulle mærke det, lige så skødesløs ligegyldig var hun ved at de spadserende så hvad hun gjorde. Fire unge, noget over halvvoksne matrosdrenge løb endelig til, tog fat på synderinden, slog hende med støvlerne i ansigtet, på brystet og lignende steder så længe at blodet strømmede fra ansigt, bryst og hænder. Det var med nød og næppe mennesket kunne vakle ud af haven. Og muligvis lider hun for dette fejltrin for livstid.
Sådanne optrin ses ofte på gaderne. Drenge, halvmennesker, og den råeste pøbel opkaster sig til dommere over virkelige og mistænkte tyve indtil politiet kommer. Og i stedet for at bringe dem i politiets hænder hvor de hører til, prygler de dem så grusomt at man somme tider må undres over de ikke straks opgiver ånden under sådanne bødler. Man kan ikke forvente at forbigående skal fravriste disse blodhunde deres ofre og føre dem på politikammeret, da det ville være at udsætte sig selv på det farligste. Men det er højlig at ønske at vi havde nogle flere hovedvagter på bekvemme steder i steder, og at der ved hver af dem var et par husarer, der hurtigt kunne komme hen hvor deres nærværelse behøvedes. En sådan indretning ville sikkert forebygge mange gadeoptrins sørgelige følger.
(Politivennen nr. 544, 1. oktober 1808, s. 8739-8740)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar