Advarsel til nogle Værtshuusholdere paa Vesterbroe.

(Indsendt.)

Flere gange har både slagermestre og prangere ført begrundet klage over at nogle værtshuholdere på Vesterbro uden mindste undtagelse og uden at tage hensyn på købets fordel fra sælgerens eller køberens side sans facon kræver at en af parterne som almindeligvis er slagteren, straks når handlen om et eller andet kreatur er afsluttes, skal betale 1 rigsbankdaler til værten for hvilken han da udskænker et par snapse eller en flakse dobbelt øl. Da det nu er indlysende at slagteren under alle omstændigheder må bære byrden, for skal prangeren udrede denne selvgjorte og højst ulovlige værtsprofit, indretter han naturligvis prisen på sine varer derefter, og da denne udgift gennem et helt år sandelig er meget betydelig, især for mindre formuende slagtere som ingen landsvende har, og af den årsag må ty til de liberale prangere som gæster berørte handelsstæder, så tør anmelderen på det ærede slagterlaugs vegne glæde sig over at have en sådan lovstridig uskik, idet han herved gør alle vedkommende opmærksom på danske lovs 3. bog, 4. kapitel, 11. art., som verbotenus lyder således:

"Når nogen til nogen bestilling udkåres, da må den udvælgelse hverken begyndes eller endes med drik eller gæstebud, eller noget lav herfor anrettes. Ej heller skal noget regnskab, registering, køb, salg eller andet sådant, forrettes ved drikken eller gæstebud, såfremt både vært og gæst derfor ikke vil tiltales og straffes".

Ville oldermænd og andre som har kompetence til at sammenkalde en del personer når någet dem vedkommende skal ventileres, pligtmæssig reflektere på dette velgørende løvbud, hvis overholdelse såvel i økonomisk som moralsk henseende er meget gavnlig, så kunne man vente at laugsforsamlinger endtes uden strid, og parterne undgik ifølge oldermandens, måske undertiden endog til sin egen skade ikke at for akkurat forfattede repartion over unyttig fortærede drikke- og spisevarer, at udgive penge som de havde langt vigtigere brug for.

(Politivennen nr. 35, Løverdagen den 31. aug juli 1816, s. 531-533)