Så længe anmelderen kan erindre har Helligåndskirkens kirkegårds porte stået åbne hele dagen, såvel vinter som sommer, indtil det blev mørkt om aftenen. Herved vandt ikke alene de i nærheden boende og andre som havde forretninger deromkring, at de ved at passere kirkegården havde en kortere og behageligere vej at vandre end ved at gå omkring kirken, hvor foruden med mådelige brolægning ofte is og snedynger om vinteren lægger snarer for den gåendes fod. Men den aldrende, den svage havde også et sted mere at ty hen til om sommeren for under de behagelige grønne træer at nyde den frie luft når enten hans kræfter ikke tillod ham at nå Kongens Have og volden ,eller han af frygt for vejrligets pludselige forandring ikke turde vøve sig så langt fra sit hjem. Men i år findes disse kirkeporte altid lukket undtagen når der er gudstjeneste i kirken, eller når kirkebetjentene har et eller andet der at forrette.
Således blev anmelderen forleden dag idet han ville passere kirkegården, og der traf en god ven, med hvem han talte et øjeblik, pludselig indelukket sammen med denne, og først efter en halv times forløb og efter at have gået fra den ene port til den anden, var de så heldige at slippe ud da en i nærheden boende havde en nøgle til porten. At kirkegårdsportene i den senere tid har været lukkede, må der vist være grunde for, men dersom disse grunde ikke er så vigtige som de nys nævnte fordele der kunne komme mange til gode, håber man at vedkommende tillader passagen igennem denne kirkegård, ligesom den før har været tilladt, og som den endnu er tilladt gennem Trinitatis Kirkegård.
(Politivennen nr. 35, Løverdagen den 31. aug juli 1816, s. 534-535)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar