(Indsendt)
Da indsenderen med flere er af den opfattelse at det ikke er andre end anstændige og velklædte personer tilladt at gå ind i Kongens Have, så tillader man sig at gøre de ansvarlige opmærksomme på at der i de senere aftner har indfundet sig hele flokke kåde håndværkerdrenge som med støjen, skælden og højst uanstændig opførsel har inkommoderet de spadserende og forjaget flere damer af bænkene. Denne uorden der formodentlig hidrører fra de vagthavendes skødesløshed, håber man for eftertiden hævet. Tillige var det ønskeligt at vedkommende ville, især på en mild og skøn aften, forlænge udringningstiden da mange som efter dagens arbejder glædede sig i håbet om den frie lufts nydelse i haven et par timer, tit næppe har opholdt sig der i en halv time før den ubehagelige klokkelyd forkynder ham at forlade den. Han må altså savne den længere nydelse af den frie og sunde luft fordi hans tid og beskæftigelse ikke tillod ham at indfinde sig før.
(Politivennen nr. 35, Løverdagen den 31. aug juli 1816, s. 536-537)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar