I nr. 10 af dette blad blev efter forlangende fremsat et spørgsmål om hvad en spinderske burde tjene. Nu har en hædret og sagkyndig medborger i den anledning behaget at skrive nogle bemærkninger til udgiveren. Da enhver sag altid vinder ved at blive betragtet fra flere sider, må han, skønt ikke enig i alt med brevskriveren, anse det som pligt også her at fremføre hvad denne, ham for resten personlige ubekendte hædersmand har haft den godhed at meddele ham om dette. Og han nærer det sikre håb at mange ædle dannemænd og dannekvinder, for hvem dette og hint blad måtte komme for øje, ikke vil undlade at skænke den her omhandlede genstand ligeså så megen og - udgiveren tror med rette at turde sige det - ligeså fortjent opmærksomhed, som den hvormed den fra begyndelsen af ønskedes betragtet.
Brevet som var skrevet på tysk lyder i tro oversættelse således:
Min Herre!
I Politivennen nr. 10 er med denne overskrift:
Om Spindersker
(Indsendt)
fremsat det spørgsmål: "Om en spinderske med den største flid kan tjene så meget at hun dermed kan bestride de udfordrende fornødenheder til husleje, klæder, føde, lys og varme". Da jeg ikke er forfatter ikke heller fuldkommen kyndig i det danske sprog, tilgiver De at jeg besvarer spørgsmålet på mit modersmål.
Spørgsmålet er fremsat meget ubestemt, fordi det ikke siges: Hvilket slags spind er der tale om. Svaret på det kan altså ikke andet end være lige så ubestemt. Men da en betydelig antal kvindfolk er ansat i de her værende klædefabrikker ved maskinspinderierne, og jeg føler mig i stand til at give tilfredsstillende oplysning om dette punkt, så har jeg den ære, til behagelig afbenyttelse at oversende Dem følgende, som er grundet på kendsgerninger, og som jeg tilbyder mig at godtgøre rigtigheden af på enhver måde der måtte forlanges.
For enhver fabrikant som bruger spind til sin fabrikation, er det af største vigtighed at henvende sit hovedøjemed på spind og fra dette synspunkt betragtet må spindersken også med sit arbejde kunne erhverve så meget at hun dermed kan bestride sine fornødenheder. Af denne årsag er arbejdslønnen i den fabrik som jeg har den ære at forestå, altid blevet bestemt efter tidsomstændighederne. Hvor nødvendigt dette er, ses af den meget ligefremme grund at når nogen ikke ved sit arbejde kan tjene så meget som den "efter sine omstændigheder" behøver til sine ovennævnte fornødenheder, må denne enten gribe til utilladelige midler, eller søge at beskæftige sig på en anden og mere fordelagtig måde. At begge sidstnævnte tilfælde ville frembringe den skadeligste indflydelse på fabrikationen er meget indlysende for enhver sagkyndig uden videre forklaring.
I vedlagte fortegnelse som er uddraget af mine bøger, har jeg anfør en spinderskes arbejde og fortjeneste i seks måneder. Heraf vil ses at en sådan har i gennemsnit, fortjent ugentligt noget over seks rigsdaler og fem mark i arbejdsløn. Desforuden har samme i forhold til sit arbejde erholdt i dusør atten rigsbankdaler og fem mark, altså i gennemsnit ugentligt omtrent fire mark og seks skilling, og for sin flid og gode opførsel en nytårsgave på seksten rigsbankdaler. At denne fortjeneste er tilstrækkeligt for et fruentimmer til at bestride de nødvendige livsfornødenheder, er jeg fuldstændig overbevist om. Og det så meget mere som i følge kongelig forordning, arbejdslønnen for en murersvend i gennemsnit beløber sig til næsten lige så meget.
Deres etc.
Hertzsprung
Fabrikant i D. A. Meyers
og interessenteres uldfa-
brik, samt danne-
brogsmand
(Politivennen nr. 23, Løverdagen den 8. juni 1816, s. 349-353)
[Artiklen fortsætter med en tabel for sidste halvår af 1815.]
Brevet som var skrevet på tysk lyder i tro oversættelse således:
Min Herre!
I Politivennen nr. 10 er med denne overskrift:
Om Spindersker
(Indsendt)
fremsat det spørgsmål: "Om en spinderske med den største flid kan tjene så meget at hun dermed kan bestride de udfordrende fornødenheder til husleje, klæder, føde, lys og varme". Da jeg ikke er forfatter ikke heller fuldkommen kyndig i det danske sprog, tilgiver De at jeg besvarer spørgsmålet på mit modersmål.
Spørgsmålet er fremsat meget ubestemt, fordi det ikke siges: Hvilket slags spind er der tale om. Svaret på det kan altså ikke andet end være lige så ubestemt. Men da en betydelig antal kvindfolk er ansat i de her værende klædefabrikker ved maskinspinderierne, og jeg føler mig i stand til at give tilfredsstillende oplysning om dette punkt, så har jeg den ære, til behagelig afbenyttelse at oversende Dem følgende, som er grundet på kendsgerninger, og som jeg tilbyder mig at godtgøre rigtigheden af på enhver måde der måtte forlanges.
For enhver fabrikant som bruger spind til sin fabrikation, er det af største vigtighed at henvende sit hovedøjemed på spind og fra dette synspunkt betragtet må spindersken også med sit arbejde kunne erhverve så meget at hun dermed kan bestride sine fornødenheder. Af denne årsag er arbejdslønnen i den fabrik som jeg har den ære at forestå, altid blevet bestemt efter tidsomstændighederne. Hvor nødvendigt dette er, ses af den meget ligefremme grund at når nogen ikke ved sit arbejde kan tjene så meget som den "efter sine omstændigheder" behøver til sine ovennævnte fornødenheder, må denne enten gribe til utilladelige midler, eller søge at beskæftige sig på en anden og mere fordelagtig måde. At begge sidstnævnte tilfælde ville frembringe den skadeligste indflydelse på fabrikationen er meget indlysende for enhver sagkyndig uden videre forklaring.
I vedlagte fortegnelse som er uddraget af mine bøger, har jeg anfør en spinderskes arbejde og fortjeneste i seks måneder. Heraf vil ses at en sådan har i gennemsnit, fortjent ugentligt noget over seks rigsdaler og fem mark i arbejdsløn. Desforuden har samme i forhold til sit arbejde erholdt i dusør atten rigsbankdaler og fem mark, altså i gennemsnit ugentligt omtrent fire mark og seks skilling, og for sin flid og gode opførsel en nytårsgave på seksten rigsbankdaler. At denne fortjeneste er tilstrækkeligt for et fruentimmer til at bestride de nødvendige livsfornødenheder, er jeg fuldstændig overbevist om. Og det så meget mere som i følge kongelig forordning, arbejdslønnen for en murersvend i gennemsnit beløber sig til næsten lige så meget.
Deres etc.
Hertzsprung
Fabrikant i D. A. Meyers
og interessenteres uldfa-
brik, samt danne-
brogsmand
(Politivennen nr. 23, Løverdagen den 8. juni 1816, s. 349-353)
[Artiklen fortsætter med en tabel for sidste halvår af 1815.]
Ingen kommentarer:
Send en kommentar